Pressemeddelelser | Justitsministeriet

I morgen mødes justitsminister Søren Pind med sin franske kollega, indenrigsminister Bernard Cazeneuve. De to ministre skal drøfte udfordringer ved terrortruslen og styrkelse af antiradikalisering. Samme dag taler begge ministre på Københavns Universitet om terrorbekæmpelse og antiradikalisering. Terrortruslen kræver, at vi samarbejder på tværs af landene om sikkerheden i Europa, siger Justitsminister Søren Pind.

Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet* og Konservative blevet enige om at igangsætte en uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Offentlige kampe inden for kampsport, der tillader kraftfulde slag og spark mod hovedet, skal afvikles under mere sikre forhold, mener en arbejdsgruppe. Tilladelse fra politiet, når der afholdes kampe, krav om lægeundersøgelse og indførelse af aldersgrænse er nogle af forslagene i rapporten, som justitsminister Søren Pind i dag sender i høring.

Fremover skal man ved retten i større grad kunne lade to eller flere skønsmænd foretage syn og skøn. Det skal bidrage til et mere nuanceret billede i situationer, hvor der kan være flere faglige måder at besvare spørgsmål på. Det foreslår Retsplejerådet blandt flere forslag i en ny betænkning, som justitsministeren i dag sender i høring.

De borgerlige partier står samlet bag regeringens Respektpakke I, der i dag blev præsenteret i Justitsministeriet. Målet med pakken er at øge respekten for det fælles og for dets repræsentanter blandt andet ved at skærpe straffen for vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste og deres familiemedlemmer.

Onsdag den 4. maj kl. 13.30 venter justitsminister Søren Pind (V) sammen med DF, LA og K at kunne fremlægge en samlet Respektpakke.

Back to top