Pressemeddelelser | Justitsministeriet

I 2014 blev der udsendt omkring 600 afviste asylansøgere, viser Rigspolitiets nye udsendelsesredegørelse. Det er det tredjehøjeste antal udsendelser i de sidste ti år.

Justitsministeriet har i dag sendt et svar til Retsudvalget om, hvilke konkrete oplysninger regeringen havde om bevogtningen af jødiske institutioner. Svaret ændrer ikke på de udtalelser, der blev givet på pressemødet den 6. maj 2015.

Rigspolitiet har afleveret myndighedernes evaluering af indsatsen i forbindelse med terrorangrebet i København. Evalueringen viser, at myndighederne var velforberedte, velorganiserede og klar til hurtigt at organisere beredskabet. Evalueringen peger samtidig på ti læringspunkter, der vil få betydning for det fremtidige beredskab.

Justitsministeriet offentliggør i dag et notat om, hvorvidt dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20. Justitsministeriet konkluderer, at dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde ikke vil indebære suverænitetsafgivelse, og at der derfor ikke efter grundloven skal afholdes folkeafstemning.

Hvad virker bedst for at forhindre kriminalitet – straf eller resocialisering? Justitsministeriets Forskningskontor kaster med en omfattende forskningsoversigt nyt lys over effekten af tiltag over for lovovertrædere.

Færre børn og unge skal starte en kriminel løbebane og langt flere skal hjælpes ud af kriminalitet. Sådan lyder ambitionen fra justitsminister Mette Frederiksen og socialminister Manu Sareen, der i dag offentliggør udspillet ’En ungdom uden kriminalitet’.

Back to top