Pressemeddelelser | Justitsministeriet

Sverige og Tyskland er blandt de europæiske lande, som for tiden modtager rigtig mange asylansøgere. Situationen i Syrien vurderes at være den væsentligste årsag til dette. Danmark oplever også i øjeblikket en stigning.

Justitsminister Karen Hækkerup har modtaget Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste. Ministeren er åben over for at drøfte øget brug af samfundstjeneste og er samtidig positivt stemt over for at straffe ny kriminalitet i prøvetiden hårdere.

Kriminalforsorgen har for første gang gennemført en omfattende brugerundersøgelse blandt indsatte i landets fængsler og arresthuse. Undersøgelsen viser blandt andet, at 63 pct. af de indsatte generelt er tilfredse eller meget tilfredse med forholdene. Karen Hækkerup ser positivt på resultaterne, men peger også på mulige forbedringer.

Seksuel chikane er et blandt flere forhold, som kvindelige indsatte er særligt udsatte for under afsoning i danske fængsler. Justitsminister Karen Hækkerup vil efter sommerferien indkalde forligspartierne for at drøfte, hvordan kvindelige indsatte kan sikres bedre. Én af mulighederne er at etablere et kvindefængsel.

Justitsministeriet har lavet en juridisk vurdering af to nye EU-domme om familiesammenføring, der fremover får betydning for danske statsborgere, der for eksempel pendler til arbejde i Sverige. Justitsminister Karen Hækkerup vurderer, at det kun er få sager, som bliver berørt af de praksisændringer, som dommene giver anledning til.

Regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har i dag indgået en bred politisk aftale om at acceptere dobbelt statsborgerskab fremover. Justitsministeren vil til efteråret fremsætte et lovforslag, som forventes at træde i kraft i sommeren 2015.

Risikoen for at begå ny kriminalitet falder med 15%, hvis man får en dom til samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf. Og den positive effekt varer længe. Det viser en ny rapport fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet finder samlet set, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske logningsregler skulle være i strid med EU’s Charter. Men ministeriet finder det tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opnå deres formål. Justitsminister Karen Hækkerup ophæver derfor nu reglerne om sessionslogning.

Back to top