Justitsminister Karen Hækkerup har modtaget Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste. Ministeren er åben over for at drøfte øget brug af samfundstjeneste og er samtidig positivt stemt over for at straffe ny kriminalitet i prøvetiden hårdere.
Straffelovrådet har gennemgået de gældende regler og praksis for domme med vilkår om samfundstjeneste med henblik på at se på mulighederne for at øge brugen af samfundstjeneste.
Straffelovrådet ser ikke nogen betænkeligheder i kriminalpræventiv henseende ved at udvide anvendelsesområdet for samfundstjeneste. Udgangspunktet bør i så fald efter Straffelovrådets opfattelse være, at samfundstjeneste kan anvendes over et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art tillægges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag.
Straffelovrådet peger desuden på, at der ved de lidt længere straffe bør indføres en ordning, hvorefter ny kriminalitet i den fastsatte prøvetid udløser en reststraf svarende til en tredjedel af den betingede fængselsstraf ifølge dommen til samfundstjeneste, når samfundstjenesten er udført. I dag modregnes den udførte samfundstjeneste fuldt ud i både kortere og længere straffe, og der er derfor ikke nogen reststraf, som kan udløses, når samfundstjenesten er udført.
Straffelovrådets betænkning kommer i kølvandet på en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, der viser en markant større sandsynlighed for at vende tilbage til et liv uden kriminalitet, hvis man har udført samfundstjeneste i stedet for at afsone en fængselsstraf. Således falder risikoen for at begå ny kriminalitet med 15 pct., hvis man får en dom til samfundstjeneste i stedet for ubetinget fængsel. Og den positive effekt varer længe, viser rapporten.
Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:
”Jeg er glad for at have modtaget Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste, hvor rådet lægger op til at øge brugen af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.
Jeg ser positivt på øget brug af samfundstjeneste. Samfundstjeneste kan være en rigtig god straf til mange førstegangskriminelle, og vi ved fra en ganske frisk undersøgelse, at chancen for at holde sig fri af kriminalitet er betydeligt større, hvis dommen lyder på samfundstjeneste frem for ubetinget fængsel.
Det er selvfølgelig vigtigt, at vi fortsat er meget opmærksomme på, hvordan samfundstjeneste bliver anvendt, så der hele tiden er den rette balance mellem den forbrydelse, man har begået, og den straf, samfundet giver.
Straffelovrådets forslag om at straffe ny kriminalitet i prøvetiden hårdere end i dag giver også rigtig god mening. Når samfundet giver dig en chance for at udstå din straf i frihed, skal det også have klare konsekvenser, hvis du ikke lever op til vilkårene.”
Straffelovrådets betænkning skal bl.a. ses i sammenhæng med, at samfundstjeneste i stigende grad har været anvendt i sager om simpel vold, der hidtil har hørt under det såkaldte ”varsomhedsområde”, dvs. kriminalitetstyper, hvor man skal være varsom med at anvende samfundstjeneste. Efter Straffelovrådets opfattelse er der nu et solidt erfaringsgrundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er en velegnet og passende straf i mange sager om simpel vold.
Det er samtidig Straffelovrådets opfattelse, at en udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område i første række bør vedrøre førstegangsovertrædelser af straffeloven og navnlig ikke organiseret eller banderelateret kriminalitet.
Straffelovrådet vurderer samlet set, at den foreslåede udvidelse af brugen af samfundstjeneste på den ene side vil åbne mulighed for at idømme flere førstegangskriminelle samfundstjeneste, men samtidig indebære, at ny kriminalitet i prøvetiden straffes hårdere end i dag.
Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv. vil nu blive sendt i høring med henblik på fremsættelse af et lovforslag i den kommende folketingssamling.
Læs hele betænkningen her.
Du kan læse rapporten ”Samfundstjeneste – En udvidet effektevaluering” her.
