Regeringen vil skærpe straffen for salg af opioider med op til 400 procent
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, der gør opioider til den hårdest straffede gruppe af stoffer i Danmark. Straffen for salg af opioider vil i nogle tilfælde blive firdoblet, ligesom straffen for salg af euforiserende stoffer vil blive skærpet med yderligere en tredjedel, hvis salget foregår via sociale medier eller i f.eks. kiosker.