Justitsministeren og børneorganisationer afholder doorstep på baggrund af drøftelser med tech-virksomheder om CSA-forordningen

Justitsministeren og børneorganisationer vil fredag den 3. oktober klokken 10 afholde doorstep efter møde med en række techvirksomheder om effektiv bekæmpelse af materiale med seksuelle overgreb på børn. På mødet får virksomhederne blandt andet mulighed for at uddybe, hvordan de håndterer og bekæmper spredning af overgrebsmateriale med børn på deres respektive platforme.

Justitsministeren inviterer tech-virksomheder til møde om bekæmpelse af materiale med seksuelle overgreb på børn

Justitsminister Peter Hummelgaard har inviteret en række tech-virksomheder og børneorganisationer til drøftelser om effektiv bekæmpelse af materiale med seksuelle overgreb på børn. Virksomhederne er blandt andet inviteret til at uddybe, hvordan de håndterer og bekæmper spredning af overgrebsmateriale med børn på deres respektive platforme, ligesom justitsministeren forventer, at det under mødet bliver muligt at adressere nogle af de misforståelser, der eksisterer om det danske kompromisforslag, som i øjeblikket forhandles i EU.

Den første omvendte fodlænke er nu taget i brug i Danmark

Nordsjællands Politi har den 29. august 2025 som den første politikreds i landet påsat en omvendt fodlænke på en person, der er underlagt opholdsforbud. Det sker som led i den forsøgsordning, regeringen og et enigt Folketing før sommerferien vedtog for at styrke beskyttelsen af ofre for bl.a. partnervold og stalking.

Regeringen vil styrke justitsområdet på Færøerne med mere end 120 mio. kroner

Regeringen lægger op til at styrke justitsområdet på Færøerne med mere end 120 mio. kr. i perioden 2026-2030. Som et led i en samlet oprustning af justitsområdet i Nordatlanten ønsker regeringen at styrke såvel politiet og anklagemyndigheden på Færøerne som it-understøttelsen af Retten på Færøerne. Med strafreformen er der samtidig afsat finansiering til at etablere et nyt fængsel på Færøerne. Samlet set lægges der op til at afsætte knap 1 mia. kr. i perioden 2026-2030 til nye initiativer på justitsområdet i Grønland og på Færøerne. Hertil kommer en styrkelse af PET’s indsats i Nordatlanten.

Regeringen vil styrke justitsområdet i Grønland med mere end 850 mio. kr.

Det er en vigtig prioritet for regeringen at udvikle justitsområdet i Nordatlanten. Derfor lægger regeringen op til at styrke justitsområdet i Grønland med mere end 850 mio. kr. i perioden 2026-2030. Det handler bl.a. om en styrkelse af politiet og anklagemyndigheden samt øget digitalisering. Samlet set lægges der op til at afsætte knap 1 mia. kroner i perioden 2026-2030 til justitsområdet i både Grønland og på Færøerne. Hertil kommer en styrkelse af PET’s indsats i Nordatlanten.