Regeringen vil afskaffe blasfemiparagraffen
Regeringen har indhentet oplysninger fra en række lande, der har ophævet blasfemiparagraffen. Hverken nationalt eller internationalt har disse lande oplevet negative konsekvenser som følge af ophævelsen. På den baggrund ønsker regeringen nu at afskaffe blasfemiparagraffen for at styrke ytringsfriheden og vil i denne uge stemme for ophævelse af bestemmelsen.