Justitsminister Søren Pind har modtaget en betænkning fra Strafferetsplejeudvalget, der anbefaler at ændre straffeloven, så alle former for kriminelle handlinger begået bag fængselsmurene skal straffes hårdere. Regeringen vil på den baggrund fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for kriminalitet begået af indsatte og varetægtsfængslede.
Strafferetsplejeudvalget har afleveret deres betænkning til justitsministeren. Udvalget anbefaler, at det ved al kriminalitet i almindelighed bør være en strafskærpende omstændighed, hvis gerningen er begået af en fængselsindsat. I dag er det f.eks. en strafskærpende omstændighed, hvis en indsat truer en medindsat. Omvendt er det ikke en strafskærpende omstændighed, hvis en indsat begår kriminalitet mod personer uden for fængslet, f.eks. truer et vidne. Et flertal i udvalget anbefaler også, at det i almindelighed bør anses for en skærpende omstændighed, hvis en gerning er begået af en nuværende eller tidligere varetægtsfængslet over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen.
Justitsminister Søren Pind udtaler:
”Vi sætter folk i fængsel med det formål at sætte en stopper for deres kriminelle og utrygskabende adfærd i samfundet. Hvis de indsatte fortsætter den kriminelle færden bag fængslet mure, så skal hammeren falde særlig hårdt. På baggrund af Strafferetsplejeudvalgets betænkning fremsætter regeringen derfor et lovforslag, der indebærer, at det ved alle former for kriminelle handlinger bliver en strafskærpende omstændighed, at det er begået af indsatte og varetægtsfængslede.”
Betænkningen er afgivet som en del af opfølgningen på terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015.
Betænkningen, der også indeholder et lovudkast, er sendt i høring hos en bred kreds af relevante myndigheder og organisationer.
Læs Strafferetsplejeudvalgets betænkning.
Læs mere om Strafferetsplejeudvalget.
Baggrund
Ved kommissorium af 18. maj 2015 om inddragelse af forholdene under en tidligere afsoning eller varetægtsfængsling ved behandlingen af en straffesag bad Justitsministeriet Strafferetsplejeudvalget om at overveje, i hvilket omfang relevante forhold under en gerningsmands eventuelle tidligere varetægtsfængsling eller afsoning af straf kan og bør inddrages i forbindelse med behandlingen af en ny straffesag mod den pågældende.
Strafferetsplejeudvalgets kommissorium var et af de initiativer, som blev iværksat som opfølgning på angrebene i København den 14. og 15. februar 2015. Baggrunden var, at myndighedernes faktuelle beskrivelser af forløbet frem til terrorangrebene tydede på, at der i fængslerne kunne være alvorlige problemer med indsatte, der ikke respekterer spillereglerne.
I betænkningen redegør udvalget for de gældende muligheder for at inddrage uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og arresthuse ved varetægtsfængsling og strafudmåling og anbefaler, at der ikke indføres yderligere adgang til at inddrage sådan adfærd. Udvalget har i den forbindelse blandt andet henvist til, at det efter de gældende regler i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Derfor kan uhensigtsmæssig adfærd, som har ført til dom for et strafbart forhold, i et fængsel eller arresthus tillægges skærpende betydning i en ny sag om ligeartet kriminalitet. For så vidt angår uhensigtsmæssig adfærd, som ikke har ført til en straffesag, vil der typisk være tale om overtrædelser af mere ordensmæssige regler som f.eks. rygning på fællesarealer, upassende sprogbrug eller manglende opfyldelse af arbejdsforpligtelser, som typisk ikke vil have en sådan lighed med den kriminalitet, der senere skal udmåles en straf for, at det ville kunne anses for relevant for strafudmålingen.
Af hensyn til retshåndhævelsen anbefaler Strafferetsplejeudvalget, at det ved al kriminalitet i almindelighed bør være en skærpende omstændighed, at gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter. I dag gælder dette kun ved handlinger rettet mod medindsatte, personer med tilknytning til institutionen eller mod institutionen eller dens ejendele.
Et flertal i udvalget er enige om, at det i almindelighed også bør anses for en skærpende omstændighed, hvis en gerning er begået af en nuværende eller tidligere varetægtsfængslet over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen. Om det også ved andre former for kriminalitet i almindelighed bør anses for en skærpende omstændighed, at gerningen er begået af en varetægtsfængslet, må bero på en politisk afvejning. Et mindretal kan ikke anbefale en sådan udvidelse.
Strafferetsplejeudvalget kommer herudover med følgende anbefalinger på området:
- Det sikres, at politiet og anklagemyndigheden i alle tilfælde orienteres, hvis en varetægtsarrestant forsøger at omgå isolationsfængsling eller brev- og besøgskontrol, f.eks. ved at forsøge at udsmugle meddelelser fra et arresthus.
- Rigsadvokaten anmoder anklagerne om at være opmærksomme på og i relevant omfang anvende muligheden for, at en varetægtsfængsling – uanset retsplejelovens proportionalitetsregel – kan vare længere tid end den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid, hvis der er fornøden sikkerhed for, at en varetægtsarrestant ikke vil blive prøveløsladt, hvis han eller hun findes skyldig.
- Kriminalforsorgen tydeliggør i retningslinjerne for personundersøgelser, at oplysninger fra tidligere afsoningsforløb bør indgå, når kriminalforsorgen udarbejder sådanne undersøgelser, hvis oplysningerne er relevante i forhold til formålet med undersøgelsen.
Justitsministeriet vil bede myndighederne om at følge op på disse anbefalinger.
