Forligskredsen bag flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed er enige om en markant forenkling af målstyringen af straffesagsbehandlingen i 2024. Justitsministeren forventer, at den nye model vil give bedre muligheder for lokale prioriteringer, sikre en skærpet prioritering af de mest alvorlige straffesager og – på sigt – en mere rimelig sagsbehandlingstid til gavn for den enkelte borger.
I den gældende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden for 2021-2023 har der været fokus på at skabe et solidt fundament for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Et væsentligt formål med aftalen har samtidig været at bringe politiet tættere på borgerne. Politiet skal være nærværende og langt mere til stede lokalt, hvilket også er baggrunden for oprettelsen af de nye 20 nærpolitistationer rundt om i landet. Ressourcer og kompetencer skal anvendes tæt på borgerne i politikredsene, og det lokale handlerum til at træffe beslutninger tættere på borgerne skal styrkes.
Politiet og anklagemyndigheden er i løbet af aftaleperioden kommet langt med at nedbringe sagsbunkerne og rydde op i de ældste sager.
I forbindelse med at aftalen forlænges med et år fra 2024, er forligskredsen derfor enige om at formulere nye målsætninger for straffesagsbehandlingen, som skal styrke det lokale handlerum i politikredsene yderligere, og sætte et mere entydigt fokus på den samlede sagsbehandlingstid i politi og anklagemyndighed.
De nye målsætninger træder i kraft pr. 1. januar 2024. Justitsministeren vil sammen med forligskredsen løbende følge op på udviklingen i sagsbehandlingstiden ligesom partierne efter den etårige periode vil evaluere og samle op på erfaringerne med de nye måltal.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi skal væk fra detailstyringen af den offentlige sektor. Vi kan ikke styre vores velfærdssamfund, som man styrer en privat virksomhed, og vi skal ikke måle på alt muligt, der i sidste ende ikke giver mening for borgerne. Vi skal til gengæld have politifagligheden tilbage i højsædet og sikre, at tilrettelæggelsen af det daglige arbejde sker dér, hvor man har den bedste føling med de enkelte sager. Og dét har man ude i de enkelte politikredse. Udover at sikre mere lokalt handlerum, skal den nye model også sikre en skærpet prioritering af de mest alvorlige straffesager og – på sigt – en mere rimelig sagsbehandlingstid til gavn for den enkelte borger.
Forbundsformand i Politiforbundet, Heino Kegel siger:
– Enhver regelforenkling, der kan gavne politiet i vores arbejde, er en god regelforenkling. Det har været vigtigt for Politiforbundet, at fokus på den prioriterede sagsbehandlingstid bliver blødt op, så vores ledere kan bringe politifagligheden i spil, når der skal prioriteres. For som det er nu, drukner politiet i detailstyring. Politiforbundet er derfor positivt stemt over for friere rammer, der lægger op til en mere fornuftig sagsbehandling, hvor fagligheden kommer langt mere i fokus
Formand for Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN) Casper Nørgaard Petersen udtaler:
– FOAN er meget positive overfor de nye måltal for anklagemyndigheden. Det har i en lang periode været en prioritet for FOAN at få erstattet de tidligere måltal, der hos anklagerne er blevet oplevet som uhensigtsmæssige og svære at arbejde med i praksis, med måltal, der netop er baseret på gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Vi ser det også som særdeles positivt, at der skæres ned fra syv relativt detaljerede måltal, til to mere overordnede. Dette håber vi vil øge fleksibiliteten, arbejdsglæden og muligheden for at lave den bedst mulige prioritering af sagerne, hos anklagemyndigheden i de enkelte kredse
Retsordfører for Venstre, Preben Bang Henriksen udtaler:
– En ny forenkling af målstyringen vil være til gavn for politikredsene, samtidig med at vi sætter fokus på ofrene ved at sikre en mere effektiv behandling af de alvorligste straffesager, og på længere sigt får skabt en kortere sagsbehandlingstid på straffesagerne. For Venstre er det vigtigt, at der ikke går for lang tid mellem forbrydelse og dom, så straffesagskæden hænger sammen.
Retsordfører for Moderaterne Tobias Elmstrøm siger:
– Det er helt essentielt, at vi forsat fokuserer på at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved politi og anklagemyndighed. Det er i særdeleshed vigtigt, fordi både forurettede og de sigtede i sager ikke er tjent med at få deres sager trukket i langdrag grundet uacceptable lange sagsbehandlingstider. Fra 2024 sikres derfor en skærpet prioritering af de mest alvorlige straffesager. Det er samtidig glædeligt, at vi er blevet enige om at forenkle målstyringen, så der sikres større lokalt handlerum for politiet. Det er et centralt punkt for Moderaterne. For det er nødvendigt, at politiet selv kan prioritere sagerne i mellem. Det er et vigtig skridt mod at bringe sagsbehandlingstiden ned og retssikkerheden op.
Retsordfører for Konservative Mai Mercado siger:
– Lad os få kigget på om måltallene er usunde. Vi Konservative bidrager gerne til en forenkling af måltallene i politiet. Derfor er vi med i denne forenkling. Men vi ser frem til den politiske drøftelse næste år, hvor vi kan tage et større blik på måltal. For måltal skal være relevante og sætte en politisk retning, men ikke så styrende for politiet, at det bliver decideret uhensigtsmæssigt for politiets daglige arbejde. Der har været eksempler på, at man i politiet har jagtet måltal, som viste sig ikke at være en fornuftig prioritering af ressourcerne lokalt. Derfor imødeser Konservative en videre politisk drøftelse om måltal til næste år.
Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Kofod udtaler:
– I Dansk Folkeparti betragter vi det som et stort skridt i den rigtige retning, at der bliver foretaget en oprydning, og at man i politi og anklagemyndighed fremadrettet luger ud i antallet af målsætninger og reducerer disse fra syv til to – og at man herunder prioriterer de sager, som vil føre til afsoning. Det vil forhindre, at ofre for forbrydelser mister deres tillid til retsstaten, sådan som vi desværre har set en række eksempler på den sidste tid, hvor f.eks. voldssager har fået lov til at henligge i evigheder. Noget andet er, at vi skylder hele samfundet den sikkerhed, det er at vide, at voldsmænd bliver buret inde hurtigt. Det samme gælder vanvidsbilister og andre, som er til åbenlys fare for deres omgivelser. Jeg kan afsluttende sige, at det er et område, som Dansk Folkeparti kommer til at holde nøje øje med, og at vi naturligvis forventer at blive holdt løbende orienteret om, at udviklingen går i den rigtige retning.
Folketingsmedlem Kim Edberg Andersen for Nye Borgerlige udtaler:
– Vi er tilfredse med aftalen, da vi skaber et solidt fundament for at nedbringe de sagsbehandlingstider, der ganske enkelt har været for lange. Den enkelte borger får en mere rimelig behandling, og vi får hurtigere dømt de kriminelle der har begået alvorlige straffesager.
Fra syv til to målsætninger
Fra januar 2024 vil politiet og anklagemyndigheden overgå fra at have i alt syv målsætninger til at have to overordnede målsætninger for sagsbehandlingstiden:
Én målsætning for sagsbehandlingstiden for alle straffesager (ekskl. ATK-sager og sager om melde-, opholds- og underretningspligt) og én målsætning for sagsbehandlingstiden for afsoningssager.
Det betyder for det første, at der etableres et samlet mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra en sag anmeldes ved politiet, og indtil tiltalespørgsmålet afgøres ved anklagemyndigheden, eller til sagen afsluttes ved henlæggelse.
Modsat tidligere vil færdselssager (ekskl. ATK-sager), sager om it-relateret økonomisk kriminalitet og henlæggelser også være en del af den samlede målsætning for sagsbehandlingstiden.
For det andet betyder det, at der etableres et særskilt mål for sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til tiltale for sager, som ender med afsoning. Det vil sige de mest alvorlige straffesager, som vil føre til afsoning i første instans.
Sager om grov økonomisk kriminalitet og alle sager om vanvidskørsel vil derfor fremover også være en del af målsætningen for afsoningssager.
Den nye model bidrager på den måde til at sikre en mere ensartet målstyring, hvor alle sagsområder og afslutningstyper for en sag er omfattet. Færre centrale mål sikrer et større lokalt handlerum. Og med fokus på afsoningssager sikres en skærpet prioritering af de mest alvorlige straffesager.
De nye målsætninger er udarbejdet i samarbejde med Rigspolitiet og Rigsadvokaten, og baserer sig på de erfaringer, politiet og anklagemyndigheden har gjort sig med de gældende målsætninger for straffesagsbehandlingen i indeværende flerårsaftaleperiode (2021-2023).
Fakta: Nye målsætninger for politi og anklagemyndighed i 2024
Med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 blev der fastsat i alt syv målsætninger for politiet og anklagemyndighedens straffesagsbehandling frem til 2023.
Målsætningerne hviler på en forudsætning om en sund sagsbeholdning, hvor der er den rette balance mellem antallet af sager, alderen på sagerne og sagernes kompleksitet eller kritiske niveau:
Målsætningerne for straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden i 2021-2023:
Målsætninger for den samlede sagsbeholdning og sagsbeholdningens alder fsva. verserende anmeldelser uden sigtelse1
1. Sagsbeholdningen af anmeldelser uden sigtelse skal være reduceret med 20 pct. i 2023 sammenlignet med ultimo 2019.
2. Den gennemsnitlige alder på beholdningen af anmeldelser uden sigtelse skal være reduceret med mindst 30 dage fra ca. 350 dage i 1. halvår 2020 til ca. 320 dage i 2023.
Målsætninger for den samlede sagsbeholdning og sagsbeholdningens alder fsva. verserende sigtelser uden tiltale2
3. Sagsbeholdningen af sigtelser uden tiltale skal være reduceret med mindst 30 pct. i 2023 sammenlignet med ultimo 2019.
4. Den gennemsnitlige alder på beholdningen af sigtelser uden tiltale skal være reduceret med mindst 45 dage fra ca. 235 dage i 1. halvår 2020 til ca. 190 dage i 2023.
Målsætninger for sagsbehandlingstiden3
5. I mindst 70 pct. af alle straffesager skal der træffes afgørelse af tiltalespørgsmålet inden for 260 dage i 2021-2022 og inden for 250 dage i 2023.
Målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet for sager vedr. personfarlig kriminalitet:
6. I mindst halvdelen af sagerne skal sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet ligge på højst 85 dage i 2021-2023.
7. I mindst 70 pct. af sagerne skal sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet ligge på højst 170 dage i 2021-2023.
- Målsætningerne omfatter ikke sager om færdsel, sager om it-relateret økonomisk kriminalitet og eftersøgningssager om melde-, opholds- og underretningspligt.
- Målsætningerne omfatter ikke sager om færdsel, sager om melde-, opholds- og underretningspligt samt sagskomplekser med flere end 2.000 forhold.
- Målsætningerne omfatter ikke færdsel, it-relateret økonomisk kriminalitet samt sagskomplekser med flere end 2.000 forhold.
I 2024 lægges der op til en markant forenkling af målstyringen, hvor det samlede antal mål går fra syv til to:
Målsætningerne for straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden i 20241:
1. Sagsbehandlingstidsmålsætning for alle sager ekskl. ATK-sager og MOU-sager2
Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet skal i gennemsnit i 2024 højst være 180 dage.
2. Sagsbehandlingstidsmålsætning for afsoningssager3
Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til tiltale for afsoningssagerne opgjort for tidspunktet for rettens afgørelse skal i gennemsnit i 2024 være højst 165 dage.
- Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle straffesager er ikke sammenlignelig med den, der gør sig gældende for afsoningssagerne. Det skyldes, at sagsbehandlingstiden for alle straffesager opgøres pr. enkeltforhold og omfatter sager, herunder f.eks. bødesager, der ikke kan føre til afsoning. Herudover opgøres sagsbehandlingstiden for afsoningssagerne pr. hovedforhold og kan først opgøres, når den tiltalte er idømt en ubetinget frihedsstraf ved domstolene, mens sagsbehandlingstiden for alle sager allerede opgøres efter endt behandling ved politi og anklagemyndighed (inden domstolsbehandling). Der er således en tidsmæssig forskydning mellem de to opgørelser.
- Målsætningen omfatter alle sagsområder (med undtagelse af sager vedrørende Automatisk Trafikkontrol og sager vedrørende Melde-, Opholds- og Underretningspligt) og alle afslutningstyper, herunder henlæggelser.
- Omfatter alle afgørelser, hvor pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf i 1. instans.
