Bekendtgørelse
Bekendtgørelse nr. 1063 af 3. august 2023 om advokater, der kan beskikkes i sager om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark.
Bekendtgørelsen er offentliggjort i Lovtidende den 4. august 2023 og trådte i kraft den 8. august 2023.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om bl.a. antagelsesprocessen, sikkerhedsgodkendelse samt håndtering og opbevaring af sagernes dokumenter og oplysninger.
Bekendtgørelsen er tilgængelig i sin helhed her:
www.retsinformation.dk/eli/ft/B20230106305
Høring
Justitsministeriet har den 8. august 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om inkassovirksomhed og lov om kreditaftaler (Gennemførelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU) i høring med høringsfrist den 1. september 2023.
Høringsbrev, høringsliste samt lovforslaget er tilgængelig på:
Høringsdetaljer – Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Forskning
Udvikling i børne- og ungdomskriminaliteten 2013-2022.
Justitsministeriet har den 8. august 2023 sendt rapporten ”Udvikling i børne- og ungdomskriminaliteten 2013-2022” til Folketingets Retsudvalg.
Rapporten omhandler udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i perioden 2013-2022. Analyseringer er baseret på mistanker og sigtelser for straffelovsovertrædelser mod 10-17-årige. I rapporten fremgår også separate opgørelser for de enkelte kommuner og politikredse.
Rapporten er tilgængelig på: Rapport (justitsministeriet.dk)