Kort før sommerferien indgik regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier aftalen om strafreformen, hvor der bl.a. blev afsat finansiering til etablering af ca. 70 nye anstaltspladser anstaltspladser, der skal afhjælpe de kapacitetsudfordringer, som Kriminalforsorgen i Grønland står overfor aktuelt og på længere sigt.
Nu tager regeringen endnu et markant skridt for at løfte justitsområdet i Grønland. Justitsministeren præsenterer således i dag i Nuuk en række foreslåede tiltag. Til præsentationen vil Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, også være til stede. Tiltagene for Grønland falder i fire temaer:
- Styrkelse af politiet og anklagemyndigheden ved bl.a. at styrke den operative kapacitet i Grønlands Politi og anklagemyndigheden. Der lægges bl.a. op til at tilføre 31 årsværk i Grønlands Politi frem mod 2030 og tilføre nyt materiel til a. at sikre den maritime kapacitet. Herudover styrkes PET’s indsats i Nordatlanten.
- Øget it-understøttelse af de grønlandske domstole, så it-understøttelsen styrkes til et niveau, som svarer til understøttelsen af retterne i Danmark.
- Ramme til finansiering af de økonomiske konsekvenser forbundet med at opdatere lovgivningen for Grønland.
- Styrket vejledning om databeskyttelse i Grønland ved etablering af et kontor i Grønland.
Den nærmere implementering af initiativerne vil ske i dialog med Naalakkersuisut, ligesom den nærmere udmøntning af initiativerne vedrørende politiet og anklagemyndigheden vil blive drøftet i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
”Jeg er meget glad for, at vi i dag kan præsentere den største styrkelse af justitsområdet i Grønland i nyere tid. Borgerne i Grønland skal have samme retssikkerhed og service som borgerne i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem vores lande. Derfor investerer vi nu massivt i justitsområdet med alt fra ny lovgivning, flere medarbejdere i politiet og anklagemyndigheden, bedre it-understøttelse og flere pladser i kriminalforsorgen, hvor kapaciteten aktuelt er hårdt presset. Samtidig har sikkerhedssituationen i Nordatlanten ændret sig markant de senere år, og der er derfor behov for at styrke Grønlands Politis sikkerheds- og beredskabsmæssige parathed og øge PET’s indsats i området.”
Herudover er der i de senere år taget en lang række tiltag for at styrke justitsområdet i Grønland. Det drejer sig bl.a. om vedtagelse af fire nye love for Grønland i 2024 og 2025, herunder om styrket indsats mod stalking og forbedring af politiets efterforskningsmuligheder ved bl.a. anvendelse af agenter, oprettelse og udpegning af en grønlandsk bistandsværgekoordinator, og sidestilling af Grønlands Universitets jurauddannelse med jurauddannelserne fra et dansk universitet.
Baggrund om tiltagene for at styrke retsvæsenet i Grønland og på Færøerne
Styrkelse af kriminalforsorgen (inkluderet i strafreform)
Det er besluttet med aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, som regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 25. juni 2025, at udvide nogle af de eksisterende grønlandske anstalter og etablere nye anstalter, så der etableres i alt ca. 70 nye anstaltspladser i Grønland. Der er tale om markant kapacitetsforøgelse svarende til ca. 45 pct. i forhold til den nuværende kapacitet. I reformen indgår også en styrkelse af it-understøttelsen og en ny anstaltsbetjentuddannelse i Kriminalforsorgen i Grønland.
Med strafreformen er der desuden afsat finansiering til etablering af det nye fængsel på Færøerne.
Styrkelse af politiet og anklagemyndigheden i de nordatlantiske politikredse
Som led i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden vil regeringen lægge op til en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden i Grønland og på Færøerne. Det drejer sig bl.a. om følgende tiltag:
Håndtering af sikkerheden i Nordatlanten
Politiets ansvar for den indre sikkerhed i Grønland og på Færøerne er tæt forbundet med truslerne mod den ydre sikkerhed. Sikkerhedssituationen i Nordatlanten har ændret sig markant de senere år, og der er derfor behov for at øge Grønlands Politis og Færøernes Politis sikkerheds- og beredskabsmæssige parathed.
Regeringen lægger derfor op til, at Grønlands Politi styrkes ved bl.a. at tilføre 31 årsværk frem mod 2030 til bl.a. varetagelse af en mere kompleks opgaveportefølje, og at Grønlands Politi og Færøernes Politi tilføres nyt materiel til navnlig sikring af maritim kapacitet.
Der lægges endvidere op til at styrke PET’s indsats i Grønland og på Færøerne.
Styrket anklagemyndighed i Grønland og på Færøerne
For at understøtte det igangværende arbejde med professionalisering af retsaktørerne og frigive politioperative ressourcer i Grønland lægger regeringen op til, at alle kriminalsager samles i anklagemyndigheden i Nuuk, og at anklagemyndigheden ved Grønlands Politi styrkes med henblik på, at størstedelen af politianklagerne på sigt erstattes af anklagere med en juridisk kandidatuddannelse – i det omfang det er muligt fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet). Regeringen lægger samtidig op til at styrke anklagemyndigheden i Færøernes Politi med to erfarne anklagere.
Styrket rekruttering og bedre forankring af politiet i det grønlandske samfund
Regeringen ønsker at styrke rekrutteringen af grønlandsksprogede til politiskolen i Grønland og skabe yderligere incitamenter for fastholdelse af grønlandsksproget personale i politikredsen. Initiativet vil desuden kunne bidrage til, at dansk personale, der assisterer i Grønland, i højere grad vælger minimum 2-årsstillinger, når de skal gøre tjeneste i Grønland.
Indsatser vedrørende sårbare ofre og styrket forebyggelse i Grønland og på Færøerne
Vold er et stort samfundsproblem i Grønland, herunder navnlig vold i nære relationer, og der er et stort antal politianmeldelser af seksualforbrydelser, herunder seksuelle overgreb mod børn. Færøernes Politi oplever en markant stigning i it-kriminalitet, herunder sædelighedskriminalitet, der involverer misbrug af børn, og økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask.
På den baggrund lægger regeringen op til at styrke indsatsen mod sårbare ofre og forebyggelse i Grønlands Politi og Færøernes Politi, herunder ved tilførsel af 9,5 årsværk til Grønlands Politi og 4 årsværk til Færøernes Politi. Årsværkene til Færøernes Politi skal også styrke efterforskningen af it- relateret kriminalitet på Færøerne, herunder i særdeleshed sædeligheds- og økonomisk kriminalitet.
Ny politistation i Nuuk
Den aktuelle bygningsmasse for politiet i Nuuk er utidssvarende og understøtter ikke en effektiv opgavevaretagelse. De bygningsmæssige rammer skaber således bl.a. kapacitetsudfordringer, herunder både i forhold til personalet og opbevaring af materiel mv., og denne pladsmangel forventes forværret i de kommende år som følge af en forøgelse af medarbejderstaben i politiet i Nuuk.
Regeringen lægger op til at etablere en ny hovedpolitistation i Nuuk, således at politiet og anklagemyndigheden samles på én hovedpolitistation, der omfavner særindretningsbehov, herunder nye lokaler til politiskolen i Grønland, vagtcentral, detentioner mv.
Øget it-understøttelse af de nordatlantiske politikredse og domstole
Styrkelse af it-understøttelsen af Grønlands Politi og Færøernes Politi
Grønlands Politi og Færøernes Politi har en grundlæggende anderledes og mere utidssvarende it- infrastruktur end de 12 danske politikredse.
Der er derfor behov for kortlægning af it-landskabet i Grønlands Politi og Færøernes Politi med henblik på at kunne investere i it-understøttelsen og gøre de nordatlantiske politikredse mere effektive og tidssvarende samt udligne it-efterslæbet sammenlignet med de danske politikredse. Der er i initiativets økonomi afsat en ramme til at gennemføre initiativer, der identificeres i afdækningen, og som der træffes beslutning om at gennemføre.
Implementering af straffe- og skiftesystemet og systemer til civile sager og fogedsager
Der er generelt et stort efterslæb i forhold til it-understøttelsen ved de grønlandske domstole og Retten på Færøerne sammenlignet med de danske domstole. It-efterslæbet var også et hovedtema for Grønland og Færøerne i Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027, hvoraf det bl.a. fremgår, at der inden udgangen af 2025 skal udarbejdes et oplæg, som afdækker behovet og kvalificerer mulighederne for en fremtidig it-understøttelse af de grønlandske domstole og Retten på Færøerne på flere sagsområder, der svarer til understøttelsen ved retterne i Danmark.
Domstolsstyrelsen har på den baggrund udarbejdet et oplæg, som har til formål at sikre, at sagsbehandlingsprocessen ved de grønlandske domstole og Retten på Færøerne samt kommunikation med borgere, virksomheder og organisationer styrkes til et niveau svarende til de danske domstole. Det betyder, at medarbejdere ved de nordatlantiske retter vil benytte samme fagsystemer som retterne i Danmark, og indebærer ligeledes portalløsninger, hvor borgere, virksomheder og organisationer selv kan oprette og følge sager. It-understøttelsen vil blive tilpasset i forhold til sprog, eksisterende systemer og løsninger samt lokal lovgivning.
Regeringen lægger op til at følge Domstolsstyrelsens oplæg og afsætte den fornødne finansiering til at sikre en moderne og tidssvarende it-understøttelse i Nordatlanten.
Afklaring af en grønlandsksproget brugergrænseflade i tinglysningssystemet i Grønland
Det følger desuden af Aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027, at tinglysningen i Grønland skal digitaliseres. Der afsættes på den baggrund finansiering til udvikling af en brugergrænseflade i tinglysningssystemet i Grønland på grønlandsk.
Midler til brug for at opdatere lovgivningen for Grønland
Det følger af regeringsgrundlaget, at regeringen vil igangsætte, at alle ministerier gennemgår deres ressort og skaber et samlet tværgående overblik over eventuelle udeståender i f.eks. lovgivningsarbejde og lignende i relation til Færøerne og Grønland. Justitsministeriets gennemgang har vist et efterslæb i forhold til særligt lovgivningen for Grønland. Justitsministeriets Nordatlantkontor er derfor i løbet af foråret 2025 midlertidigt blevet opnormeret med yderligere fem medarbejdere, som er dedikeret til at nedbringe lovefterslæbet og fremme de lovgivningsmæssige initiativer, som Naalakkersuisut efterspørger.
Der forventes at være afledte økonomiske konsekvenser forbundet med opdateringerne af lovgivning for Grønland, som vil skulle håndteres, i takt med at reguleringen implementeres, og efterslæbet indhentes. Grundet efterslæbets omfang afsættes en ramme til finansiering af den opdaterede regulerings økonomiske konsekvenser.
Styrket vejledning om databeskyttelse i Grønland
Der er et stærkt grønlandsk ønske om, at Datatilsynet styrker vejledningen om databeskyttelse i Grønland. Datatilsynet vil derfor styrke sin vejledningsindsats gennem etablering af et kontor i Grønland, som tilføres tre årsværk.
