Et bredt flertal i Folketinget vedtog i går et lovforslag, som giver politiet klare rammer for at anvende genetisk slægtsforskning til at opklare de mest alvorlige forbrydelser.
I 2023 vedtog regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige et borgerforslag om, at politiet skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet. Nu bliver borgerforslaget til konkret lovgivning. Loven, som tilvejebringer en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase som efterforskningsmiddel, træder allerede i kraft den 1. juli 2025.
Politiet vil fremover kunne bruge genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen af sager om bl.a. terror, voldtægt og drab. Hvis politiet efter de nye regler vurderer, at genetisk slægtsforskning kan anvendes i en konkret sag, vil politiet kunne sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase. Dette vil også kunne ske med bistand fra udenlandske myndigheder.
Politiet vil herefter igennem traditionelle slægtsforskningsmetoder kunne inddrage resultaterne fra søgningen i databasen i den videre efterforskning og dermed forhåbentlig finde frem til gerningspersonen.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Jeg er glad for, at vi nu giver politiet klare rammer for anvendelsen af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel. Det er godt nyt for ofrene og de pårørende, og det er dårligt nyt for gerningspersonerne, som aldrig kan føle sig sikre. Jeg ser frem til, at politiet tager værktøjet i brug, så vi forhåbentlig kan stille endnu flere gerningspersoner til ansvar for deres grusomme handlinger.
Erfaringer fra udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning kan være et effektivt redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser. Genetisk slægtsforskning er set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i forbindelse med et pilotprojekt i Sverige til brug for opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab.
Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2025.
Hele lovforslaget kan læses her.
Baggrund
Genetisk slægtsforskning er en metode inden for slægtsforskning, hvor dna-analyser anvendes til at fastslå slægtskab mellem enkeltpersoner. Metoden indebærer, at en person får lavet en dna-analyse, og resultatet lægges i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvor det sammenlignes med resultater fra andre brugere af databasen. Metoden anvendes bl.a. af privatpersoner, som ønsker at finde ukendte slægtninge
Når politiet vil anvende genetisk slægtsforskning, som et efterforskningsmiddel vil dette indebære, at der sammenlignes oplysninger fra et dna-spor fra en formodet ukendt gerningsperson med oplysninger i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase med henblik på at identificere slægtninge til den pågældende gerningsperson.
Herefter vil man via offentlige registre som f.eks. kirkebøger og personregistre eventuelt kunne kortlægge slægtsrelationer tilbage i tid og forsøge at finde fælles forfædre for derefter at udarbejde et stamtræ frem til nutiden med henblik på i sidste ende identificere gerningspersonen.
Med lovforslaget lægges der op til, at politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold kan sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforskning), hvis
1) der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen,
2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j (terror), § 216, § 225, jf. § 216 (voldtægt), § 237 (drab), eller en anden overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og
3) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for efterforskning.
