Et panel af eksperter har overrakt justitsministeren deres anbefalinger til, hvordan man styrker indsatsen mod voldtægt. Det skal bl.a. ske ved at styrke bistandsadvokatordningen, f.eks. ved at indføre et korps af bistandsadvokater, så voldtægtsofre får bedre hjælp gennem hele processen i retssystemet.
Det seneste år har et ekspertpanel arbejdet på tiltag til, hvordan indsatsen mod voldtægt kan styrkes. I panelet har bl.a. Amnesty International, Dannerstiftelsen samt Landsforeningen af Forsvarsadvokater siddet med.
Panelet foreslår nu et gennemgribende løft af bistandsadvokatordningen, så personer, der har været udsat for voldtægt, i højere grad end i dag får hjælp fra en advokat før, under og efter en eventuel retssag. Panelet foreslår, at der bl.a. oprettes et korps af bistandsadvokater, som man – gennem en vagtordning – kan kontakte, inden man anmelder en voldtægt. I dag tildeles der først en bistandsadvokat, efter at forurettede har anmeldt en voldtægt til politiet. Bistandsadvokaterne skal ifølge panelet ligeledes tilbydes bedre uddannelse til håndtering af voldtægtssager og honoreres bedre for deres arbejde.
Justitsminister Nick Hækkerup siger:
”Jeg er taknemmelig for, at ekspertpanelet har brugt deres viden og indsigt til at komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan forbedre forholdene for ofre for voldtægt. Voldtægt er en af de mest krænkende forbrydelser, et menneske kan udsættes for, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe ofrene. Nu vil vi se nærmere på de anbefalinger, som panelet er kommet med. Og i det nye år ser jeg desuden frem til at modtage Straffelovrådets forslag til en ny voldtægtsbestemmelse.”
Panelet foreslår også, at Justitsministeriet indsamler erfaringer fra andre lande, som har en mere traumefokuseret tilgang til voldtægtssager. Det handler om at give specifik viden til politiet og anklagemyndigheden om, hvordan ofre skal behandles under hensyntagen til, at de har været udsat for et traume. Panelet foreslår desuden at opdatere undervisningsmaterialet til seksualundervisningen i skolerne, så også begreber som ”samtykke” og ”frivillighed” bliver en aktiv del af undervisningen. Derudover ønsker panelet, at der iværksættes en informationskampagne om sprogbrug, samtykke og frivillighed i kølvandet på en ny voldtægtsbestemmelse i straffeloven.
Ekspertpanelet kom i januar 2019 med de første anbefalinger til den daværende justitsminister. De første anbefalinger handlede om at indføre obligatoriske minimumssagsbehandlingsskridt i politiet, at undersøge mulighederne for at foretage videoafhøring af forurettedes forklaring, og at udarbejde et traumepsykologisk katalog over, hvordan ofre reagerer i forbindelse med traumer. Kataloget vil i det nye år kunne bruges i retten og skal bl.a. sikre, at forurettede ikke stilles til ansvar for handlingsmønstre, som kan være helt naturlige efter et traume.
Retsordfører Kristian Hegaard (RV) siger:
”Der vurderes årligt at være over 5.000 voldtægter eller voldtægtsforsøg med kvinder som ofre, mens kun 69 i 2018 blev fundet skyldige. Det lave antal skyldige viser, at voldtægtsofres retssikkerhed er udfordret. Det skal vi have ændret. Der er kommet stigende fokus på voldtægter, hvor mange ofre er stået frem i den offentlige debat. Det skal ikke være forgæves. Nu skal vi fra anbefalinger til handling.”
Retsordfører Karina Lorentzen (SF) siger:
”Der falder rystende få domme for voldtægt, og derfor er jeg især glad for, at ekspertpanelet foreslår forbedringer af bistandsadvokatordningen. Det er afgørende, at offeret har den støtte i processen frem mod en retssag, da vi ved, at det fordobler sandsynligheden at sagen ender med en dom. Initiativerne bør dog ikke stoppe her, og for SF er det vigtigt, at vi politiet får særlige efterforskningsenheder, hvis vi skal nå målsætningen om flere domme.”
Retsordfører Rosa Lund (EL) siger:
”Jeg er meget tilfreds med anbefalingerne, de er spot on, og underbygger Enhedslistens mangeårige arbejde for at få en samtykkelov, som nu også kommer til foråret. Nu starter arbejdet med at få anbefalingerne gjort til virkelighed, men med den her rapport som udgangspunkt, er vi et skridt tættere på at være i mål.”
Ekspertpanelet og dets anbefalinger
Ekspertpanelet
Justitsministeren besluttede før sommerferien at gennedsætte det ekspertpanel, der ser nærmere på bl.a. voldtægtsofres vej gennem retssystemet og forebyggelse af voldtægter. Ekspertpanelet blev oprindeligt nedsat af den tidligere justitsminister i efteråret 2018. Ekspertpanelet består af syv deltagere (inkl. Justitsministeriets repræsentant), der fra forskellige vinkler til daglig arbejder med sager om voldtægt. Det drejer sig eksempelvis om Dannerstiftelsen og Amnesty International.
Ekspertpanelet har det seneste år arbejdet med at identificere udfordringer inden for en række temaer, der spænder fra voldtægt set fra et overordnet samfundsmæssigt (kultur)perspektiv til behandling af den enkelte, konkrete voldtægtssag.
Anbefalinger afgivet januar 2019
I januar 2019 kom ekspertpanelet med de første tre anbefalinger, der skal bidrage til, at offeret får en bedre oplevelse af sagens behandling, og at sagen oplyses bedst muligt på et objektivt grundlag. Arbejdet med gennemførelsen af anbefalingerne er allerede igangsat.
For det første har ekspertpanelet peget på, at det er afgørende, at politiet og anklagemyndigheden har viden om traumereaktioner hos ofre, der har været udsat for en voldtægt. Forskningen viser, at ofre reagerer forskelligt efter et traume, og at forestillinger og egenopfattelser af, at offeret bør reagere på en bestemt måde, ikke bør ikke inddrages i grundlaget for vurderingen af en sag. I stedet bør der være en tilgang til voldtægtssager, der beror på relevant viden om traumer. Ekspertpanelet har derfor anbefalet, at der udarbejdes en materialesamling over de traumereaktioner, som er typiske reaktioner og eftervirkninger i forbindelse med og efter en voldtægt. Formålet med materialesamlingen er, at den skal kunne fremlægges i retten, så offeret alene afhøres til egne, konkrete reaktioner af relevans for sagen, men ikke til generelle spørgsmål om sædvanlige traumereaktioner. Derudover skal materialesamlingen kunne inddrages i relevant omfang i undervisningen af politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Justitsministeriet har igangsat arbejdet i samarbejde med tre psykologer fra Københavns, Syddansk og Aarhus Universitet. Materialesamlingen forventes at være færdig omkring årsskiftet.
Der har været forskel på, hvilke undersøgelser politiet sætter i gang i forbindelse med en anmeldelse om voldtægt afhængigt af sagens karakter. Samtidig har det ikke altid været transparent for offeret, hvad der skal forventes af sagsbehandlingen i politiet. Ekspertpanelet har derfor for det andet indstillet, at politiet og anklagemyndigheden skal udarbejde et oplæg til obligatoriske minimumssagsbehandlingsskridt, som skal foretages i forlængelse af en anmeldelse om voldtægt, der ikke afvises som åbenbart grundløs i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1. Rigspolitiet udsendte i januar 2019 ”Vejledning om politiets behandling af sager om voldtægt og voldtægtslignende forhold” til politikredsene. Rigspolitiet har derudover opdateret vejledningsmaterialet til ofre for voldtægt på www.politi.dk.
For det tredje har ekspertpanelet peget på, at den første afhøring af offeret og tilstrækkelig dokumentation heraf har en vigtig betydning for sagens efterfølgende behandling og vurdering. Samtidig har psykologer og flere ofre for voldtægt i offentligheden peget på, at gentagne afhøringer, herunder navnlig vedrørende de seksuelle handlinger i voldtægten, har virket traumatiserende. Justitsministeriet er,
i samarbejde med Rigspolitiet og Rigsadvokaten, i gang med at undersøge mulighederne for at tilbyde videoafhøring af den første egentlige afhøring af offeret samt mulighederne for, at videoen kan forevises som bevis i retten.
Anbefalinger afgivet november 2019
Ekspertpanelet afgav i november 2019 de sidste anbefalinger til justitsministeren. I den forbindelse har ekspertpanelet foreslået, at der dels igangsættes et arbejde med at ændre holdninger, miljø og kultur i forhold til sager om voldtægt og forebyggelsen heraf, dels at der arbejdes med at forbedre bistandsadvokatordningen.
I relation til arbejdet med at ændre holdning, miljø og kultur har ekspertpanelet foreslået følgende tre initiativer:
Ekspertpanelet har for det første anbefalet, at Justitsministeriet iværksætter et arbejde med at undersøge erfaringer fra andre lande om traumeinformeret praksis, dvs. behandlingen af ofre under hensyntagen til, at de har været udsat for et traume. Navnlig vil en traumefokuseret tilgang til afhøring af den forurettede være relevant at undersøge nærmere. På baggrund af undersøgelserne vil nyttig viden eller sagsgange kunne implementeres i Danmark.
I relation til forebyggelse af voldtægter har ekspertpanelet for det andet foreslået, at Justitsministeriet opfordrer Børne- og Undervisningsministeriet til at opdatere det nuværende seksualundervisningsmateriale, sådan at også begreber som ”samtykke” og ”frivillighed” bliver en del af undervisningen. På den måde rettes der et stærkt fokus på at lære børn og unge at læse hinandens signaler og dermed sikre, at sex altid sker frivilligt.
Ekspertpanelet har for det tredje anbefalet, at Justitsministeriet i kølvandet på den nye lovgivning om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse opfordrer Ligestillingsministeriet til at iværksætte en oplysningskampagne om sprogbrug, kultur,
samtykke og frivillighed.
I relation til forbedring af bistandsadvokatordningen har det været et gennemgående tema i ekspertpanelets arbejde at styrke bistandsadvokatens rolle, herunder finde måder hvorpå, at det kan sikres, at bistandsadvokaten kan tage en aktiv rolle i sagen og bl.a. sikre, at forurettede løbende holdes orientereret om sagens behandling. Konkret har ekspertpanelet bl.a. foreslået, at der oprettes et særligt advokatbistandskorps (sammensat af advokater, der specifikt har ytret ønske om at indgå i dette korps), at bistandsadvokater får specifik og målrettet uddannelse, kurser mv., og at bistandsadvokater honoreres bedre.
Ekspertpanelet har bestået af følgende personer og organisationer:
1. Amnesty International v/programleder Helle Jacobsen. Tlf.: 25 65 20 64, e-mail: [email protected]
2. Dannerstiftelsen v/Direktør Lisbeth Jessen. Tlf.: 30 78 58 48, e-mail: [email protected]
3. Advokat Jytte Lindgård. Tlf.: 33 93 03 30, e-mail: [email protected]
4. Center for Seksuelle Overgreb (CSO) på Rigshospitalet.
5. Professor Ask Elklit fra Syddansk Universitet. Tlf.: 65 50 23 20, e-mail: [email protected]
6. Landsforeningen af Forsvarsadvokater v/advokat Hanne Rahbæk. Tlf.: 33 38 70 07, e-mail: [email protected]
7. Psykolog Svend Aage Madsen. Tlf.: 26 21 28 51, e-mail: [email protected]
8. Afdelingschef Pernille Breinholdt Mikkelsen fra Justitsministeriet (formand).
Panelet har desuden haft deltagelse af en repræsentant fra henholdsvis Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
