Vi skal ikke acceptere, at danskerne ikke kan færdes trygt og frit i hverdagen. Med et netop vedtaget lovforslag styrkes trygheden ved blandt andet at give politiet mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud, lempe rammerne for at foretage tv-overvågning og udelukke seksualforbrydere fra nattelivet. Loven træder i kraft allerede den 1. juli 2025.
Danmark er overordnet set et trygt land at leve i, men på flere områder er trygheden skævt fordelt. En større andel af kvinder end mænd føler sig utrygge bestemte typer af steder som baggårde, gyder og tunneller, på stier samt på stationer og ved stoppesteder. I landets særligt udsatte boligområder føler færre sig trygge i deres nabolag end tilfældet er i resten af landet.
For at mindske utrygheden, hvor den er mest udbredt i det offentlige rum, og sætte yderligere ind over for utryghedsskabende adfærd præsenterede regeringen i foråret ”Et trygt Danmark for alle” bestående af 15 initiativer. Med den nye lov gennemføres de initiativer fra tryghedspakken, der kræver lovændring. Konkret indebærer det:
- Politiet gives mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd
- Skærpet bødestraf for visse overtrædelser i nattelivszoner
- Udvidelse og forlængelse af nattelivsforbuddet
- Skærpet straf for hærværk mod offentlige transportmidler
- Målrettede pålæg til børn og unge
- Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning
- Øget brug af tilhold
Som supplement til de mere lempelige rammer for tv-overvågning, har regeringen afsat en pulje på 8,6 mio. kr. i 2025, som kommunerne kan søge til opsættelse af flere kameraer på offentlige steder, hvor de enkelte kommuner vurderer, at der er et konkret behov for at styrke trygheden.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger:
– Vi vil ikke acceptere, at der findes mørke pletter af utryghed rundt om i landet. Retten til tryghed skal gælde alle – uanset køn, alder, seksualitet eller bopæl. Derfor er jeg glad for, at et flertal af Folketingets partier står bag lovforslaget, som er et vigtigt skridt på vejen mod, at alle danskere skal kunne færdes trygt og frit i hverdagen. Vi er nødt til at komme uligheden i tryghed til livs – og det vil denne regering fortsat kæmpe for.
Loven vil træde i kraft den 1. juli 2025. Læs lovforslaget her.
Baggrund
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Politiet får mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd.
- Skærpet bødestraf for visse overtrædelser begået i nattelivszoner, således at straffen som udgangspunkt fordobles i nattelivszoner.
- Listen over lovovertrædelser, der kan give nattelivsforbud, udvides til at omfatte voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og den tidsmæssige udstrækning af et nattelivsforbud forlænges fra to år til fire år.
- Skærpet straf for hærværk begået mod offentlige transportmidler, således at straffen som udgangspunkt fastsættes til fængselsstraf på 7 dage.
- Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for at fastsætte, at et barn eller en ung ikke må færdes eller opholde sig i et nærmere afgrænset område, hvor barnet eller den unge har været involveret i utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet. Det kan f.eks. være i et bestemt boligområde, på en togstation eller i et storcenter. Nævnet får endvidere mulighed for at pålægge barnet eller den unge at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum.
- Ændringer af tv-overvågningsloven, der skal udvide mulighederne for, at boligorganisationer mv., ejere af idrætsanlæg og kommuner kan foretage tv-overvågning. Ændringerne skal bl.a. sikre, at private i videre omfang end i dag efter tilladelse fra politiet kan opsætte overvågningskameraer som led i en tryghedsskabende indsats.
- Udvidelse af listen over de overtrædelser, der kan føre til tilhold og opholdsforbud, til også at omfatte stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.
