Indlæg bragt i Altinget den 10. september 2025 af Peter Hummelgaard (S)
Et nyt forslag, der skal bekæmpe overgrebsmateriale med børn, fjerner ikke borgernes mulighed for at skrive fortroligt sammen via eksempelvis chat, og derfor er kritikken om, at myndighederne skulle kigge med i alle borgernes private kommunikation helt forfejlet, skriver Peter Hummelgaard i en replik.
Jeg kan desværre konstatere, at et indlæg, som er blevet bragt her på Altingets debatsider, er godt i gang med at bidrage til en falsk fortælling om, at regeringen med et EU-forslag til ny lovgivning vil gøre det muligt for myndighederne at overvåge alle danskeres chatkommunikation.
Det er ikke alene forkert. Det er et underlødigt indspark i en vigtig debat om, hvordan vi på bedst mulig vis bekæmper udbredelsen af seksuelt overgrebsmateriale med børn.
Når skribenten bag indlægget – og andre kritiske røster – drejer debatten over på “chatkontrol”, er det med til at forplumre og polarisere debatten og fjerne fokus fra det egentlige formål.
Bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og den voldsomme udvikling i spredning af overgrebsmateriale med børn på digitale platforme er en vigtig sag, og det er en af det danske EU-formandskabs fremmeste opgaver at sikre, at der sker fremskridt i de igangværende forhandlinger.
Derfor har vi også som formandskab præsenteret et kompromisforslag, som vi mener rammer en fornuftig balance mellem hensynet til forebyggelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og hensynet til retten til privatliv på den anden side.
Giver ikke mulighed for at læse beskeder
Forslaget har til formål at bekæmpe udbredelse af billedmateriale med seksuelt misbrug af børn ved først og fremmest at forpligte online tjenester til at forebygge og begrænse deling af materiale med overgreb mod børn.
Hverken jeg eller vores myndigheder har en interesse i at følge med i, hvad helt almindelige danskere skriver og chatter om – Peter Hummelgaard (S)
Som forslaget ligger nu, vil det give myndighederne mulighed for – som en sidste udvej – at pålægge specifikke online beskedtjenester et midlertidigt påbud om at scanne efter fotos, videoer eller links med overgreb mod børn.
Og vel at mærke kun, hvis en tjeneste ikke selv gør nok for at begrænse overgrebsmateriale.
Forslaget fjerner ikke borgernes mulighed for at skrive fortroligt sammen via eksempelvis chat eller e-mail, og derfor er kritikken om, at myndighederne skulle kigge med i alle borgernes private kommunikation helt forfejlet.
Hverken jeg eller vores myndigheder har en interesse i at følge med i, hvad helt almindelige danskere skriver og chatter om.
Jo, det virker faktisk
Derfor er skribenten med sit indlæg med til bevidst at fordreje og forplumre debatten, når han i sit indlæg blandt andet påstår, at “alle private beskeder skal scannes for ulovligt indhold”, og at det “formentlig vil blive udvidet til al form for digital kommunikation”.*
Skribenten anfører også, at teknologien er ineffektiv, og at den blot skaber en illusion af handling uden reelt at forhindre overgreb.
Her vil jeg gerne minde om, at en række danske organisationer som Red Barnet, Børns Vilkår og Digitalt Ansvar, som er dybt engageret i kampen mod udbredelsen af seksuelt overgrebsmateriale, bakker op om forslaget.
I en kronik i Jyllands-Posten beskriver de sammen med flere andre organisationer endda, at værktøjet “massivt” har styrket opsporingen af seksuelt overgrebsmateriale fra internettet.
I samme ombæring udtrykker de dyb bekymring ved udsigten til at miste det værktøj, som der i dag er adgang til, men som vil bortfalde, hvis EU-medlemslandene ikke bliver enige om CSA-forordningen.
Balancen er til stedet i forslaget
Det er selvfølgelig helt fair at være uenig i det forslag, som er under forhandling. Men debatten bør tage udgangspunkt i fakta.
Det vil være et katastrofalt svigt af børnene, hvis vi lader stå til – Peter Hummelgaard (S)
Og kritikerne skylder at svare på, hvad der skal træde i stedet, hvis vi effektivt skal kunne bekæmpe udbredelsen af seksuelt overgrebsmateriale.
Red Barnet har tidligere refereret, at der bliver delt mindst to billeder eller videoer af seksuelle overgreb mod børn i sekundet. Det er med andre ord så udbredt, at der er brug for tekniske løsninger, hvis myndigheder og børneorganisationer skal have nogen som helst mulighed for at opspore og fjerne materialet – og hvis vi i sidste ende skal have mulighed for at bremse og stille bagmændene til ansvar.
Der skal selvfølgelig være en fornuftig balance mellem hensynet til forebyggelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og hensynet til retten til privatliv på den anden side.
Det, mener jeg også, at der er. Det vil være et katastrofalt svigt af børnene, hvis vi lader stå til. Og jeg noterer mig, at de danske børneorganisationer er enige.
