Indlæg bragt i Berlingske den 25. oktober 2023 af Peter Hummelgaard (S)
I en leder i Berlingske 18. oktober bliver regeringen og jeg anklaget for at gå ind for masseovervågning og for at ville overvåge al form for kommunikation mellem borgerne. Det er simpelthen ikke korrekt.
Berlingskes leder henviser til et forslag fra EU-Kommissionen, som vil sætte hårdere ind for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.
Hverken regeringen eller Kommissionen er interesseret i masseovervågning. Vi er interesseret i at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Og der kan ikke være tvivl om, at der behov for en mere aktiv indsats for at mindske risikoen for, at udbydere af hostingtjenester, som for eksempel sociale medier og hjemmesider, og såkaldte interpersonelle kommunikationstjenester, som for eksempel chat- og e-mailfunktioner udnyttes til seksuelt misbrug af børn og grooming.
Red Barnet refererer til, at der bliver delt mindst to billeder eller videoer af seksuelle overgreb mod børn i sekundet, og at over halvdelen af alt overgrebsmateriale, der bliver fundet, er hostet i EU. Det bliver vi nødt til at handle på.
Berlingske refererer til privatlivets fred og argumenterer for, at man i et demokratisk samfund frit skal kunne kommunikere med hinanden. Men privatlivets fred er ikke, at man uhindret skal kunne dele overgrebsmateriale af børn.
Det, som jeg formoder, at Berlingskes leder retter kritik imod, er muligheden for at udstede et såkaldt opsporingspåbud. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det, som forslaget først og fremmest handler om, er, at udbyderne skal tage større ansvar for at
sikre, at deres tjenester, som for eksempel sociale medier og hjemmesider, ikke misbruges til seksuelt misbrug af børn. Det tror jeg, at de fleste vil være enige i.
Kun hvis udbyderne af onlinetjenesterne ikke selv er i stand til at sikre, at deres tjenester ikke anvendes eller udnyttes til seksuelt misbrug af børn, vil for eksempel en domstol kunne skride ind med et opsporingspåbud. Det indebærer, at udbydere kan pålægges at foretage en målrettet scanning af deres tjenester for materiale, der viser seksuelt misbrug eller grooming af børn. Det sker ved hjælp af automatiserede værktøjer og indebærer således ikke, at myndighederne læser med i brugernes private kommunikation. Et sådant påbud er en »sidste udvej« og kan kun udstedes, når bestemte betingelser er opfyldt, og det i øvrigt vurderes at være proportionalt.
Der er som bekendt rejst kritik af, at forslaget er for vidtgående, ligesom det er anført, at det ikke er foreneligt med de grundlæggende rettigheder. Det er en vigtig diskussion, og vi har fra dansk side under forhandlingerne fokus på at sikre, at forslaget rammer en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til privatliv.
Det er der ikke noget nyt i. At der skal rammes en balance mellem kriminalitetsbekæmpelse og den enkeltes rettigheder gør sig eksempelvis gældende i stort set al lovgivning, der handler om politiets efterforskningsredskaber.
Derfor arbejder det spanske formandskab på at imødekomme flere af de bekymringer, der er rejst, og på at sikre opbakning til et revideret forslag.
Det er klart, at retten til privatliv er en vigtig rettighed i et demokratisk samfund. For regeringen er beskyttelsen af vores børn og unge mod seksuelle overgreb på nettet samtidig helt afgørende. Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at udbydere af onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at vores børn og unge kan færdes trygt og sikkert på nettet.