Indlæg bragt i Altinget den 6. juni 2025 af Peter Hummelgaard (S)
Voldtægt er altid voldtægt. Uanset relationen. Men når overgrebet også rummer vold eller trusler, skal det afspejles i straffen. Det handler ikke om at rangere ofre, men om at sikre, at straf og brutalitet hænger sammen, skriver Peter Hummelgaard.
Forleden kunne jeg i Altingets spalter læse, at regeringens forslag til en strafreform sender et signal til langt hovedparten af voldtægtsofrene om, at deres overgreb ikke er alvorlige, og at de ikke er “ægte” ofre.
Det skyldes, skriver forfatteren, at vi alene lægger op til at skærpe straffen for voldtægt ved vold eller trussel om vold, herunder overfaldsvoldtægt, samt gruppevoldtægt.
Det gør mig oprigtigt ondt, hvis nogen har fået det indtryk, at jeg – eller regeringen – ikke anerkender alle voldtægter som dybt alvorlige overgreb. Det er naturligvis ikke tilfældet. Derfor føler jeg mig nødsaget til at korrigere nogle af de misforståelser, der for nylig blev bragt i Altinget.
Selvom jeg havde håbet, at det ikke var nødvendigt, så lad mig starte med at slå det fast med syvtommersøm:
Jeg ser med den største alvor på alle former for voldtægt.
Det er ikke mindre alvorligt for det enkelte offer at blive voldtaget af en tilfældig gerningsperson end at blive udsat for en voldtægt i en mere nær relation.
Brutalitet skal afspejles i straffen
Alle voldtægter er dybt alvorlige, og det var også derfor, at den tidligere socialdemokratiske regering og et enigt Folketing indførte den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. En lovændring, jeg i øvrigt er hamrende stolt over.
Når vi alligevel foreslår at skærpe straffen for voldtægter ved vold eller trusler om vold, herunder overfaldsvoldtægter, samt gruppevoldtægter, handler det ikke om at nedtone alvoren i andre sager.
Det handler ikke om, at det er mindre alvorligt, hvis offer og gerningsmand kender hinanden. Det handler om at anerkende, at nogle overgreb rummer en ekstra dimension af brutalitet, som skal afspejles i straffen.
Vi udelukker på ingen måde, at vi senere hen kan skærpe straffen yderligere for voldtægt efter den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, men vi bør afvente evalueringen af bestemmelsen – Peter Hummelgaard (S)
Vi vil ikke acceptere, at en mand, der tiltvinger sig samleje og oralsex med en kvinde ved blandt andet at slå hende, tage halsgreb på hende med begge hænder og rive hendes tøj i stykker, kun får to og et halvt års fængsel.
Vi vil heller ikke acceptere, at en 18-årig mand, der ved vold og trussel om vold voldtager en 15-årig pige i et skur sammen med to andre, mens en fjerde filmer voldtægten, får tre års fængsel. Den slags overgreb kræver et klart og kontant svar fra samfundet.
Jeg er nødt til at gå i rette med, at der skulle være tale om en “partnerrabat”. At vi ser med milde øjne på voldtægter, der er begået af en, man kender. Det er en misforståelse.
Vores strafskærpelser knytter sig til karakteren af voldtægten, nemlig det voldelige element, og den skærpede straf vil derfor også gælde for voldtægter ved vold eller trusler om vold, som begås af en partner.
Det her kan ikke ses som udtryk for en degradering af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse har været et fuldstændig afgørende skridt for ligestillingen herhjemme, og den har slået en tyk streg under, at samleje uden samtykke er voldtægt.
Bestemmelsen er dog stadig forholdsvis ny, og vi kommer løbende til at se på, hvordan den virker i praksis.
Handlingen afgør
Vi udelukker på ingen måde, at vi senere hen kan skærpe straffen yderligere for voldtægt efter den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, men vi bør afvente evalueringen af bestemmelsen.
Uanset om gerningsmanden er en fremmed på gaden eller en nær relation, er voldtægt en dybt krænkende forbrydelse. Alle, der udsættes for det, er ofre og fortjener anerkendelse, støtte og retfærdighed.
Det er ikke gerningsmandens identitet, der skal afgøre alvoren – det er handlingens karakter. Det ændrer vi ikke på med strafreformen.
Men når en voldtægt også involverer eksempelvis fysisk vold eller trusler om vold, så er der tale om et overgreb med en særlig brutalitet, som samfundet skal reagere tydeligt på – uanset om man kender sin gerningsmand eller ej.
Derfor mener vi, at det er både rimeligt og nødvendigt, at det voldelige element afspejles i strafudmålingen.
Det handler ikke om at skabe et hierarki mellem ofre – det handler om at sikre, at straffen matcher forbrydelsens grovhed.
