Indlæg bragt i Politiken den 20. februar 2024 af Peter Hummelgaard (S)
I LEDEREN 10. FEBRUAR 2024 roses politiet for at have anholdt en mand i en 34 år gammel drabssag. Den anholdte er identificeret ved hjælp af slægtsskabssøgning i politiets dna-register. Jeg tror, at vi alle sammen kan glæde os over, hvis politiet har fået et gennembrud i den ulykkelige sag.
Men i samme leder anklages regeringen og jeg selv også for at ville »gå på strandhugst i borgerens private frivilligt afgivne dna-oplysninger«.
Denne anklage beror i mine øjne groft sagt på en misforståelse fra Politikens side. Og den misforståelse vil jeg gerne mane til jorden.
FØRST OG FREMMEST er det vigtigt at forstå, at de nye oplysninger i den 34 år gamle drabssag skyldes brug af slægtsskabssøgning, hvor dna-spor bliver sammenlignet med eksisterende materiale i politiets dna-register, mens genetisk slægtsforskning – såfremt det indføres i dansk politi – forventeligt vil inddrage internationale, kommercielle dna-databaser.
For mig som justitsminister er det afgørende, at politiet har de rigtige værktøjer til at kunne opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt.
Derfor støttede regeringen i foråret 2023 også med visse forbehold et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet.
Rigspolitiet er sammen med Justitsministeriet i gang med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsværktøj i politiet. Vi ved, at genetisk slægtsforskning er blevet brugt i andre lande, herunder i Sverige og USA, til at opklare netop drab.
Det er vigtigt at understrege, at hvis genetisk slægtsforskning bliver indført i dansk politi, så forventer jeg, at metoden kun skal bruges i særligt alvorlige sager som f.eks. drab, voldtægt eller terror. Det kan også meget vel være, at metoden alene skal kunne bruges, når andre efterforskningsskridt forgæves er forsøgt. Men det er netop den diskussion, vi skal have, i stedet for at forfalde til tomme paroler og ulven kommer-logik.
FØR VI INDFØRER VÆRKTØJET i dansk politi, er der behov for, at vi gør os juridiske og praktiske overvejelser. Det handler først og fremmest om, at Danmark naturligvis skal overholde de databeskyttelsesretlige regler, som er fastsat i EU, men naturligvis også, at fordele og ulemper ved de nye muligheder skal overvejes.
Jeg anerkender fuldt ud, at der er forskellige hensyn, der skal balanceres mod hinanden, men Politikens ønsker om på forhånd at fraskrive sig muligheden for at anvende de nye teknologiske muligheder i politiets efterforskning er for mig at se unuanceret.
Forudsætningen for, at regeringen bakkede op om borgerforslaget om at indføre genetisk slægtsforskning i Danmark, var jo også netop, at vi selv skulle gøre os grundige overvejelser om, hvordan vi ville kunne bruge redskabet i en dansk sammenhæng. Det er så det, vi er i gang med nu, ligesom vi drager nyttig erfaring fra det arbejde med området, som er i gang i Sverige.
I Danmark opklarer vi langt de fleste alvorlige forbrydelser – og det er glædeligt. Men det skyldes også, at vi løbende har overvejet, drøftet og balanceret rammerne for de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver politiet i deres arbejde for retfærdighed for ofrene. Det mener jeg også, at vi skal gøre i forhold til genetisk slægtsforskning, i modsætning til Politiken, som slår automatreaktionen til.