Indlæg bragt i Avisen Dankarl den 29. maj 2025 af Peter Hummelgaard (S)
Der er meget, vi kan være stolte af, når det gælder vores danske retssystem. Men i årevis er grove voldsforbrydelser blevet mødt med for milde konsekvenser. Gang på gang har vi set eksempler på, at den, der slår, stikker eller tramper et andet menneske i stykker, får en straf, der ikke afspejler alvoren. En mand får stukket en kniv i maven. Gerningsmanden slipper med en straf på otte måneders fængsel. Offeret skal leve med frygten og følgerne i årevis.
Det skal vi ikke acceptere som samfund.
Derfor har regeringen fremlagt en historisk strafreform. Med 34 konkrete tiltag, over 7,5 milliarder kroner i investeringer – og et klart mål: Dem som mærker andre for livet, skal mærke en hårdere konsekvens.
I den debat, der er fulgt i kølvandet på lanceringen af reformen, har flere kritikere rejst spørgsmålet, hvorfor regeringen insisterer på hårde straffe, når nu forskningen viser, at strengere straffe ikke i sig selv forebygger ny kriminalitet. At gerningspersonerne ikke nødvendigvis bliver mere lovlydige af at sidde i fængsel.
Men det er ikke gerningspersonerne, der er udgangspunktet for regeringens reform. Det er ofrene, deres familier og samfundet, der skal kunne stole på, at retfærdigheden sker fyldest. Det handler om ret og rimelighed. Der skal være en mærkbar konsekvens, når grænser overskrides så voldsomt, som det er tilfældet ved alvorlig, personfarlig kriminalitet. Samtidig overses det i debatten, at strafskærpelserne også har den virkning, at vi får de dømte væk fra gaden i en længere periode.
Det er klart, at straf ikke kan stå alene. Indsatsen skal gå på flere ben. Vi skal være hårde ved kriminalitet, og vi skal være hårde ved årsagerne til kriminalitet. Derfor investerer vi med reformen massivt i at give dem, der har viljen til at vende deres liv, en reel mulighed for at gøre det. Over én milliard kroner går til forebyggelse. For vi skal sikre, at flere går ud af fængselsporten uden nogensinde at vende tilbage igen.
Samtidig giver vi nogle af de unge og førstegangskriminelle en ny mulighed: Holder de sig ude af kriminalitet, kan de slippe gælden fra deres straffesag. Men falder de i igen, så falder hammeren.
Flere konsekvente straffe betyder naturligvis også flere indsatte. Derfor etablerer vi frem mod 2036 mere end 2.000 nye fængselspladser og sætter over én milliard kroner af til at styrke fastholdelsen og rekrutteringen af uniformeret personale i kriminalforsorgen.
Regeringens strafreform er ikke skabt for gerningspersonernes skyld. Den er skabt for ofrenes skyld. Og for retfærdigheden i et samfund, hvor ingen skal være i tvivl om, at vi tager vold og overgreb dybt alvorligt.