Kriminalforsorgen har efter terrorangrebet i februar 2015 udarbejdet en redegørelse om praksis for prøveløsladelse. Redegørelsen peger på, at der er behov for at indskærpe kriterierne for prøveløsladelse for at sikre, at der gives afslag, når der er risiko for ny kriminalitet.
Som led i opfølgningen på skudepisoderne i februar 2015 blev kriminalforsorgen anmodet af Justitsministeriet om at kortlægge praksis for prøveløsladelse og overveje, om der er behov for at skærpe reglerne. Det skyldes, at gerningsmanden bag skudepisoderne, Omar Abdel Hamid El-Hussein, i perioden fra 2011 til 2014 havde begået flere strafbare forhold, mens han var prøveløsladt efter en tidligere dom.
De gældende regler indebærer, at kriminalforsorgens institutioner ikke bør prøveløslade dømte, hvis der er væsentlig risiko for ikke bagatelagtig ny kriminalitet. Den konkrete vurdering kan bl.a. lægge vægt på den dømtes tidligere løsladelser og betingede domme, kriminalitetens art og den dømtes forhold under varetægtsfængsling og afsoning.
Kriminalforsorgen konkluderer, at Omar Abdel Hamid El-Hussein ikke burde have været prøveløsladt anden gang (den 27. juli 2012). Han ville dog under alle omstændigheder være blevet løsladt efter endt straf i slutningen af 2012. Kriminalforsorgen finder ikke, at sagen i sig selv giver anledning til generelle stramninger af retningslinjerne, men peger på, at der er behov for at indskærpe kriterierne for, hvornår man bør give tilladelse til prøveløsladelse.
Justitsminister Søren Pind udtaler:
”Efter kriminalforsorgens opfattelse er der tilbage i 2012 foretaget et fejlskøn ved beslutningen om at prøveløslade Omar Abdel Hamid El-Hussein, der ellers skulle være løsladt i slutningen af 2012. Det er vigtigt, at kriminalforsorgen hurtigt får tydeliggjort og indskærpet praksis, så man ikke bliver løsladt, hvis der er risiko for ny alvorlig kriminalitet. Jeg forventer selvfølgelig, at kriminalforsorgen meget hurtigt får strammet op, og det arbejde vil jeg følge op på i den kommende tid.”
Det er vigtigt, at kriminalforsorgen hurtigt får tydeliggjort og indskærpet praksis, så man ikke bliver løsladt, hvis der er risiko for ny alvorlig kriminalitet.
Ligeledes som opfølgning på angrebene i København den 14. og 15. februar 2015 har en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen udarbejdet et oplæg, der indeholder en række anbefalinger til forskelligartede tiltag, som vil kunne optimere anklagemyndighedens og domstolenes generelle arbejde med berammelsen af straffesager. De foreslåede initiativer vedrører bl.a. udeblivelse uden lovlig grund eller på grund af sygdom, forkyndelse, brug af digital post og sms-påmindelser, forsvarerskifte, indhentelse af personundersøgelser og erklæringer mv., lokale berammelsesaftaler samt brugen af forhåndsberammelse mv.
Du kan finde et uddrag af kriminalforsorgens redegørelse om praksis for prøveløsladelse her.
Redegørelsen er ikke tilgængelig i fuld længde, idet den indeholder fortrolige oplysninger.
Du kan finde Domstolsstyrelsens redegørelse her.
Baggrund
Kriminalforsorgens redegørelse indeholder en beskrivelse af reglerne om og praksis for prøveløsladelse samt direktoratets vurdering af, hvorvidt Omar Abdel Hamid El-Hussein burde have været prøveløsladt.
Efter de gældende regler forudsætter prøveløsladelse generelt, at den dømtes forhold ikke gør dette utilrådeligt. Redegørelsen viser, at kriminalforsorgen ved vurderingen om utilrådelighed kan lægge vægt på en lang række forhold, der har betydning for risikoen for ny kriminalitet. Der kan bl.a. lægges vægt på den dømtes tidligere løsladelser og betingede domme, den dømtes forhold under varetægtsfængsling og afsoning, kriminalitetens art osv.
Kriminalforsorgen finder efter en samlet vurdering af sagen, at Omar Abdel Hamid El-Hussein ikke burde have været prøveløsladt anden gang (den 27. juli 2012). Han ville dog under alle omstændigheder være blevet løsladt efter endt straf i slutningen af 2012. Kriminalforsorgen finder ikke, at dette i sig selv giver anledning til generelle stramninger af retningslinjerne.
Kriminalforsorgen konkluderer imidlertid, at sagen har afdækket et behov for at tydeliggøre og indskærpe retningslinjerne, således at det understreges, med hvilken vægt forhold under varetægtsfængsling og afsoning og ung alder skal indgå i vurderingen af, om der skal ske prøveløsladelse. Denne indskærpelse bør ske ved en ændring af løsladelsesvejledningen.
Redegørelsen indeholder desuden en beskrivelse af reglerne for kriminalforsorgens tilsyn og reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, herunder genindsættelse. Herefter gennemgås de to tilsynsforløb i forbindelse med Omar Abdel Hamid El-Husseins prøveløsladelser i 2011 og 2012, i hvilken forbindelse der konstateres visse svigt fra kriminalforsorgens side i forbindelse med bl.a. tilsynsfrekvens og opfølgning på udeblivelser.
Kriminalforsorgen vil på den baggrund indskærpe over for institutionerne, at de gældende regler om tilsyn og reaktioner ved vilkårsovertrædelse skal overholdes.
Justitsministeriet har de senere år løbende haft fokus på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager. Der er således udarbejdet en strategi, som indebærer, at retsvæsenet frem mod 2016 skal styrke det tværgående samarbejde i straffesagskæden bl.a. med henblik på at øge effektiviteten.
Som opfølgning på angrebene i København den 14. og 15. februar 2015 anmodede Justitsministeriet Domstolsstyrelsen om i samarbejde med Rigsadvokaten og forsvarsadvokaterne at komme med et oplæg til, hvordan berammelsen af straffesager kan optimeres, så sagerne behandles hurtigst muligt.
Arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen har udarbejdet et oplæg, der indeholder en række anbefalinger til forskelligartede tiltag, som vil kunne optimere anklagemyndighedens og domstolenes generelle arbejde med berammelsen af straffesager.
Oplægget bygger bl.a. videre på en redegørelse fra 2013, der indeholdt en række anbefalinger til understøttelse af hurtigere behandling af straffesager, som indbringes for retten, og en undersøgelse fra 2014 af årsagerne til, at straffesager bliver omberammet eller udsat. Domstolsstyrelsen har i øvrigt iværksat en undersøgelse af, i hvilket omfang og under hvilke betingelser rettens mulighed for at afvise en valgt forsvarer anvendes i praksis. Undersøgelsen forventes afsluttet i marts 2016.
Justitsministeriet har i dag sendt redegørelsen fra kriminalforsorgen og oplægget fra arbejdsgruppen under Domstolsstyrelsen til Folketingets Retsudvalg.
