Justitsministeren har i dag sendt et udkast til kommissorium til Folketinget.
Udkastet til kommissorium lægger op til, at undersøgelseskommissionen skal gennemføre en supplerende undersøgelse af de forhold, der er beskrevet i Tibetkommissionens kommissorium af 11. november 2015, med henblik på at redegøre for og vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere de konklusioner, der fremgår af Tibetkommissionens beretning af 18. december 2017.
Udkastet lægger desuden op til, at kommissionen skal undersøge og redegøre for politiets håndtering af demonstrationer og andre meningstilkendegivelser i forbindelse med officielle kinesiske besøg i Danmark siden 1995 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse. Som led i undersøgelsen skal kommissionen undersøge, om der forud for og under besøgene blev givet generelle eller konkrete instruktioner mv. om at gribe ind på en måde, som er retsstridig, og det skal undersøges, i hvilket omfang andre statslige myndigheder end politiet har været involveret i forløbet omkring tilblivelsen af sådanne instruktioner mv.
Det fremgår af udkastet til kommissorium, at kommissionen vil blive tildelt den IT-mæssige sagkundskab, der er påkrævet for at sikre, at de myndigheder, hvis forhold undersøges, identificerer og afleverer alt materiale af relevans for undersøgelsen. Det forudsættes desuden, at de relevante myndigheder samarbejder med undersøgelseskommissionen, herunder ved at give kommissionen fuld adgang til at søge i e-mail-systemer og eventuelle andre IT-systemer samt at iværksætte forsøg på genskabelse af e-mails mv., som ikke er umiddelbart tilgængelige.
Det er hensigten, at undersøgelseskommissionen skal bestå af de samme tre medlemmer, som udgjorde den tidligere Tibetkommission. Det er forventningen, at medlemmerne bliver udpeget inden sommerferien.
Der lægges op til at bede kommissionen om at afgive sin beretning snarest muligt.
Justitsministeriets udkast til kommissorium er i dag – på sædvanlig vis – sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Justitsministeren har i forbindelse hermed tilkendegivet, at han er indstillet på en drøftelse af udkastet til kommissorium, hvis udvalget måtte ønske dette. Udkastet er desuden sendt til Folketingets Retsudvalg.
Læs hele udkastet til kommissorium her.
Læs Tibetkommissionens kommissorium af 11. november 2015 her.
Baggrund
Undersøgelseskommissionen nedsættes af justitsministeren i henhold til reglerne i lov om undersøgelseskommissioner.
Når den eventuelle politiske drøftelse af udkastet til kommissorium er afsluttet, og kommissoriet er blevet endeligt, vil Justitsministeriet udpege undersøgelseskommissionens medlemmer.
Undersøgelseskommissionens medlemmer skal være uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer mv., hvis forhold undersøges.
Til brug for undersøgelsen kan kommissionen indhente alt relevant materiale hos berørte myndigheder mv., ligesom kommissionen kan indkalde alle relevante personer til at afgive vidneforklaring.
På baggrund heraf skal kommissionen bl.a. udtale sig om, hvorvidt det kan antages, at nogen har begået fejl eller forsømmelser af en karakter, som kan give anledning til, at et retligt ansvar efterfølgende søges gennemført over for de pågældende. Undersøgelseskommissionen har således ikke til opgave at afsige en egentlig dom eller lignende i sagen. For så vidt angår den del af undersøgelsen, der vedrører besøgene siden 1995, kan kommissionen afstå fra at foretage retlige vurderinger af forløbet vedrørende et eller flere af besøgene, hvis den finder, at der ikke er grundlag herfor, herunder under hensyntagen til den forløbne tid.
Med hensyn til ministres rolle i de forhold, som undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for, gælder efter lov om undersøgelseskommissioner, at undersøgelseskommissionen alene kan undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrørende en ministers rolle i sagen. En undersøgelseskommission kan således ikke udtale sig om, hvorvidt en minister har begået eventuelle fejl eller forsømmelser. Det skyldes, at det tilkommer Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål. Folketingets vurdering vil imidlertid bl.a. kunne ske på grundlag af den redegørelse for og vurdering af sagens faktiske omstændigheder, som kommissionen har foretaget.
Møder i undersøgelseskommissionen vil som udgangspunkt være offentlige. Kommissionen vil dog kunne bestemme, at møder skal foregå for lukkede døre. Det er også op til kommissionen at træffe beslutning om adgangen til at optage lyd og video under møderne.
