Kommentar fra justitsministeren om skud i Albertslund | Justitsministeriet

Der har her til morgen været en skudepisode i Albertslund, hvor en politimand fra Københavns Vestegns Politi er ramt af skud.

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtaler i den forbindelse:

”Det er en sort dag for os alle, når dem, der er sat til at passe på os, bliver angrebet. Det er forfærdeligt, at den slags kan ske i Danmark.

Mine tanker går til betjenten, hans familie og kollegerne.

Politiet kender på nuværende tidspunkt ikke motivet, men har kort tid efter hændelsen anholdt en formodet gerningsmand.

Jeg vil følge sagen tæt og kan garantere, at alle kræfter vil blive sat ind på at komme til bunds i sagen.”

 

 

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top