Rigsrevisionens beretning fra april 2026 tegnede et alvorligt billede af dyrevelfærden i de danske grisestalde og af en kontrol, der ikke har fungeret godt nok. Samtidig har et kasseeftersyn, som justitsminister Nicolai Wammen bestilte, da han overtog ressortansvaret for dyrevelfærdskontrollen, for nylig vist, at der i 2025 og til midten af 2026 udestår 1.500 opfølgende kontroller, som ikke er blevet gennemført som planlagt.
Der tegner sig et tydeligt billede af, at der ikke har været tilført nok ressourcer til kontrollen, og at kontrollen med dyrevelfærden ikke har været god nok. Derfor præsenterer regeringen nu en samlet akutplan, der skal sikre bedre dyrevelfærd.
Med den nye akutplan, som indeholder i alt 15 initiativer, vil regeringen styrke indsatsen bredt med flere kontroller, højere kvalitet i kontrollen og skærpede konsekvenser for dem, der bryder reglerne.
Justitsminister Nicolai Wammen udtaler:
– Vi har set alt for mange omgåelser af reglerne for dyrevelfærd – og alt for meget, der ikke tåler dagens lys. Når dem, der holder dyr, ikke lever op til deres ansvar, så skal hammeren falde. Det duer ikke, at vi på papiret har ambitiøse regler for, hvordan dyr skal behandles, hvis kontrollen ikke virker godt nok i praksis. Kontrollen med vores dyrevelfærd har ikke haft de nødvendige ressourcer og medarbejdere. Med akutplanen ser vi nu frem til en meget markant styrkelse af kontrollen med dyrevelfærden i Danmark. Blandt andet vil vi mere end fordoble antallet af medarbejdere, der skal kontrollere, at alt foregår, som det skal, sende to tilsynsførende ud på hvert kontrolbesøg og øge kontroltrykket med 50 procent.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen udtaler:
– Vi må aldrig acceptere, at dyr betaler prisen for menneskers kynisme og mangel på anstændighed. Alligevel ser vi i dag, at konsekvenserne af vanrøgt eller mishandling ikke altid står mål med alvoren. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Derfor skærper vi straffene markant, hæver bøderne og gør det lettere at frakende retten til at holde dyr, hvis man gentagne gange svigter sit ansvar. Dyr skal behandles ordentligt, hund som hest som gris. Og sker det ikke, sørger vi nu for, at der bliver slået markant hårdere ned, alt sammen med det store sigte at styrke dyrevelfærden i Danmark.
Udgifterne til akutplanen vil være på omtrent 120 millioner kroner i 2027 stigende til omtrent 160 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Størstedelen af udgifterne vil være gebyrfinansierede.
Med akutplanen vil regeringen ansætte over 130 ekstra medarbejdere til dyrevelfærdskontrollen i Danmark fordelt over hele landet. Der er tale om mere end en fordobling af antallet.
Fremover vil der være to tilsynsførende på kontrol for at sikre en langt højere kvalitet i kontrollen.
Regeringen vil hæve kontroltrykket for kontrollen med grise og kvæg med 50 pct. og endnu mere for fjerkræ. Det betyder, at producenterne kan forvente flere kontrolbesøg fremover. I dag er det politisk aftalte kontroltryk på 20 procent for grise og kvæg, men det skal hæves til et kontroltryk på 30 procent. Kontroltryk er udtryk for, hvor stor en andel af danske besætninger, der som udgangspunkt kan forvente at få et kontrolbesøg pr. år.
De mest risikofyldte besætninger vil samtidig blive kontrolleret oftere end besætninger, hvor der er lav risiko, da kontrollen baserer sig på en række risikofaktorer. Det kunne være besætningsstørrelse, produktionsform og tidligere sanktioner. Der vil blive kigget specifikt på producenter med dårlig regelefterlevelse.
Med akutplanen vil regeringen også gennemføre de markante strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, som udspringer af dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” under den tidligere regering. Strafskærpelserne vil forhøje strafniveauet og udvide mulighederne for at frakende personer retten til at have dyr. Blandt andet tredobles straffen for de groveste overtrædelser med fængsel i op til seks år.
Det skærpede strafniveau forventes at træde i kraft fra 1. juli 2027.
Regeringen vil desuden i begyndelsen af 2027 oprette en ny, selvstændig styrelse ved navn Dyrevelfærdskontrollen, som skal sikre det fornødne faglige og politiske fokus på at gennemføre en effektiv og konsekvent dyrevelfærdskontrol.
Styrelsen vil blive tilført 134 statslige årsværk, i tillæg til de 118, der er blevet overført fra Fødevarestyrelsen. Alle nye medarbejdere ansættes udenfor hovedstaden, og størstedelen af medarbejderne vil få arbejdssted forskellige steder i Jylland, hvor styrelsens hovedsæde også placeres. Størstedelen af de nyansatte bliver tilsynsførende for at sikre, at kerneopgaven er i fokus.
To på kontrol og kontroltryk på 30 procent for grise og kvæg forventes at være indfaset fra den 1. juli 2027. For fjerkræbesætninger forventes det at være indfaset fra 1. januar 2028.
