Den danske dommer ved Retten ved EU-Domstolen indstillet til genudnævnelse | Justitsministeriet

Regeringen har besluttet at indstille Sten Frimodt Nielsen til genudnævnelse.

Dommer ved Retten ved EU-Domstolen Sten Frimodt Nielsens embedsperiode udløber den udløber den 30. august 2016. Regeringen har besluttet at indstille Sten Frimodt Nielsen til genudnævnelse til stillingen som dommer ved Retten.

Beslutningen om genudnævnelse træffes af EU-medlemsstaternes regeringer.

 

Til baggrund

Samtlige EU-medlemsstater har en dommer ved Retten ved EU-Domstolen. Sten Frimodt Nielsen har været dansk dommer ved Retten siden den 17. september 2007 som efterfølger for Bo Vesterdorf. Sten Frimodt Nielsen blev genudnævnt til dommer ved Retten i 2010.

I henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 254 udnævnes en dommer ved Retten af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. En dommer kan genudnævnes.
 

Pressekontakt

For yderligere spørgsmål, kontakt pressevagten.
Back to top