Regeringen vil sikre kæmpe saltvandsindsprøjtning i PET og politiet

En forværret sikkerhedspolitisk situation som følge af truslen fra Rusland stiller nye krav til politiets og Politiets Efterretningstjenestes (PET) indsats for at beskytte danskerne. Derfor vil regeringen investere massivt i sikkerhedsindsatsen over de kommende år. Det betyder blandt andet, at vi får en af de største udvidelser af politistyrken i de seneste mange år.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har i en ny vurdering af truslen fra Rusland slået fast, at den sikkerhedspolitiske situation er yderligere forværret. Det er FE’s vurdering, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig. FE vurderer, at Rusland er blevet mere risikovillig, og at landet har intensiveret sin anvendelse af sabotage og destruktive cyberangreb, og at Rusland angriber mål i Europa med droner.

Myndighederne i Danmark yder en stor indsats for danskernes tryghed og sikkerhed, men udviklingen i trusselsbilledet stiller nye krav til politiets og PET’s sikkerhedsindsats.

Derfor vil regeringen i første omgang prioritere knap 800 mio. kr. i 2027 og frem til en række initiativer, som styrker politiets og PET’s indsatser i forhold til det aktuelle trusselsbillede. Indsatserne omfatter en række aktiviteter og kapaciteter hos politiet og PET, som bidrager til at imødegå den hybride trussel.

Justitsminister Nicolai Wammen siger:

–  Det står nu klart, at den sikkerhedspolitiske situation er yderligere forværret, og at det også kan have betydning for sikkerheden herhjemme, herunder for forsvarsindustrien og for den kritiske infrastruktur. Vi investerer derfor massivt i en sikkerhedspakke, der skal styrke politiet og PET i de kommende år. I 2027 udmønter vi knap 800 mio. kr. til sikkerhedspakken, så politiet og PET’s indsats i højere grad kan imødegå den sikkerhedsmæssige situation. Det betyder blandt andet, at vi får en af de største udvidelser af politistyrken i de seneste mange år. Det betyder også, at vi vil investere i kapaciteter, der kan styrke forebyggelsen og håndteringen af hybride hændelser.

Ifølge FE gennemfører Rusland angreb i Europa nu, som vi ikke så for et halvt år siden. Siden den 1. juni 2026 har der ifølge FE været mindst 10 hændelser, der enten offentligt er blevet attribueret til Rusland eller hvor Rusland sandsynligvis står bag. Litauen, Estland, Rumænien og Tyskland har offentligt tilkendegivet eksempler på enten gennemførte eller planlagte hybridangreb fra russisk side.

Den opdaterede vurdering af Ruslands risikovillighed kan også få betydning for den sikkerhedsmæssige situation i Danmark.

Sabotagetruslen fra Rusland er allerede i dag høj. PET ser helt konkret, at Rusland planlægger og forbereder sabotagehandlinger mod mål i Danmark. Det gælder særligt virksomheder i forsvarsindustrien med tilknytning til støtten til Ukraine. Der er eksempler på, at Rusland forsøger at rekruttere helt almindelige danskere til at udføre aktiviteter i forbindelse med sabotage.

I et skærpet hybridt trusselbillede vil sabotagetruslen fra Rusland sandsynligvis stige. Det kan betyde et endnu større pres på forsvarsindustrien i bl.a. Danmark og på mål relateret til Europas militære oprustning. Men sabotagetruslen vil også kunne rette sig mod samfundskritiske mål inden for kritisk infrastruktur. Rusland udfører løbende spionage mod mål inden for kritisk infrastruktur med henblik på at kunne ramme dem, hvis den sikkerhedspolitiske situation eskalerer. Dertil kan en øget risikovillighed fra Rusland få betydning for karakteren og omfanget af russisk påvirkningsaktivitet i Danmark.