Strafferetsplejeudvalget blev nedsat den 16. januar 1968 med den opgave at gennemgå og fremkomme med forslag til revision af retsplejelovens dagældende regler i lovens fjerde bogs andet og tredje afsnit.
I overensstemmelse med sit kommissorium har udvalget i en række betænkninger beskæftiget sig med den del af straffeprocessen, der også betegnes efterforskningsstadiet, herunder de såkaldte straffeprocessuelle tvangsmidler.
Udvalgets arbejde har omfattet en gennemgang og revision af spørgsmål og emner, som allerede var reguleret i retsplejeloven, da udvalget blev nedsat, samt en række spørgsmål og emner, som ikke tidligere har været lovreguleret.
Strafferetsplejeudvalget er endvidere gennem tiden blevet anmodet om at behandle forskellige andre straffeprocessuelle spørgsmål.
Strafferetsplejeudvalget har senest afgivet følgende betænkninger:
- Betænkning nr. 1439/2004 om bortvisning af voldelige og truende personer fra hjemmet mv.
- Betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling
- Betænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation efter 2000-loven
- Betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstilling i straffesager
- Betænkning nr. 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger
- Betænkning nr. 1496/2008 om retshåndhævelsesarrest i sædelighedssager
- Betænkning nr. 1513/2010 om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager
Udvalgets nuværende arbejdsprogram
Udvalget har for tiden ikke opgaver.
Udvalgets sammensætning
- Kontorchef Carsten Kristian Vollmer
- Landsdommer Christian Bache (formand)
- Politidirektør Elsemette Cassøe (indstillet af Rigspolitiet)
- Landsdommer Dorte Jensen (indstillet af Dommerforeningen)
- Vicestatsadvokat Jørgen Jensen (indstillet af Foreningen af Offentlige Anklagere)
- Dommerfuldmægtig Karen Moestrup Jensen (indstillet af Dommerfuldmægtigforeningen)
- Advokat Jakob Lund Poulsen (indstillet af Landsforeningen af Forsvarsadvokater)
- Advokat Hanne Rahbæk (indstillet af Advokatrådet)
- Statsadvokat Jens Røn (indstillet af Rigsadvokaten)
- Professor, dr.jur. Eva Smith
- Konsulent Frank Mathiesen (sekretær)
Læs udvalgets aktuelle kommissorium