Siden 2001 har politiet benyttet (bemandet) automatisk hastighedskontrol – det såkaldte ATK – som en del af politiets almindelige kontrolvirksomhed på færdselsområdet.

Ved automatisk hastighedskontrol anvendes en radar til at måle et køretøjs hastighed. Når radaren registrerer en hastighedsovertrædelse, tages der et fotografi af køretøjet og føreren. Måle- og fotoudstyret er monteret i en varevogn og betjenes af politiets særligt uddannede operatører.

Efter målingen af en hastighedsovertrædelse sender politiet et brev til den registrerede ejer (bruger) af køretøjet vedlagt fotografiet af hastighedsoverskridelsen.

I brevet bliver ejeren (brugeren) bedt om at oplyse, hvem der var fører af køretøjet på det pågældende tidspunkt. Når føreren er identificeret, sender politiet et bødeforlæg (evt. med tilkendegivelse om klip i kørekortet, betinget frakendelse eller kørselsforbud) til vedkommende.

Automatisk hastighedskontrol kan anvendes på ca. 2.500 udvalgte vejstrækninger fordelt over hele landet. Udpegningen af strækninger til automatisk hastighedskontrol sker efter følgende 5 kriterier:

• Ulykkesbelastede strækninger
• Skoleveje og veje ved institutioner
• Gennemfartsveje gennem mindre byer
• Veje med vejarbejde
• Vejstrækninger, hvor hastigheden giver anledning til utryghed

På politiets hjemmeside kan du læse nærmere om brugen af ATK og finde oplysninger om, på hvilke strækninger der foretages automatisk hastighedskontrol.

Stærekasseforsøg 

I januar 2009 blev der iværksat et 1-årigt forsøg (”stærekasseforsøget”) med 10 ubemandede ATK-standere, der er opsat forskellige steder på Sjælland i både landområder og byområder.

Forsøget er nu afsluttet og er ved at blive evalueret af DTU Transport. På baggrund af evalueringen vil regeringen tage stilling til, om der bør indføres en permanent ordning med ATK-standere.