Lægdommere skal afspejle befolkningen

Hver dag er helt almindelige mennesker med til som lægdommere at dømme i straffesager. Det er vigtigt, at lægdommerne afspejler befolkningen bedst muligt, og en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har undersøgt, hvordan man sikrer dette.

Som lægdommer er man befolkningens repræsentant i retten, og det er derfor vigtigt for demokratiet, at de mange lægdommere, der hver dag deltager som domsmænd og nævninge i straffesager i hele landet, også afspejler befolkningens sammensætning.

En arbejdsgruppe under Justitsministeriet med repræsentanter fra retsvæsenet og kommunerne har undersøgt, hvordan man bedst muligt sikrer, at lægdommere repræsenterer den brede befolkning i forhold til køn, alder, etnicitet med videre.

I en netop offentliggjort rapport anbefaler arbejdsgruppen blandt andet, at kommunerne, som står for at udpege lægdommere, indfører aldersgrupper og ud fra disse udtager lægdommere svarende til aldersfordelingen i kommunen.

I samme forbindelse har aldersgrænsen for lægdommere været under luppen, og arbejdsgruppen har besluttet at lade det være op til politikerne, om denne skal hæves fra de nuværende 70 år.

Arbejdsgruppen har også set på, hvordan lægdommerhvervet kan gøres mere attraktivt, og anbefaler blandt andet at lempe adgangen til at blive fritaget for lægdommerhvervet af eksempelvis helbredsmæssige årsager.

Herudover har arbejdsgruppen allerede udarbejdet og udsendt en vejledning til kommunerne til brug for udpegningen af lægdommere.

Arbejdsgruppens rapport vil nu blive sendt i offentlig høring, og Justitsministeriet vil herefter tage stilling til dens anbefalinger.

Læs mere
Læs hele arbejdsgruppens rapport her.

Læs mere om arbejdsgruppen og se dens kommissorium her.

Justitsministeriets Forskningskontor kortlægger løbende i hvor høj grad, lægdommere afspejler den brede befolkning. Den seneste forskningsrapport viste blandt andet, at fordelingen af mænd og kvinder blandt lægdommere nu afspejler fordelingen i befolkningen generelt. Læs mere om Forskningskontorets seneste rapport ”Lægdommeres repræsentativitet” her.

Fakta
At være lægdommer er et ansvarsfuldt hverv og en grundpille i det danske retssystem. Som lægdommer i en straffesag vejer ens stemme lige så tungt som de juridiske dommeres, og man har altså konkret indflydelse på, om den anklagede skal dømmes, og på hvilken straf han eller hun skal have.

Lægdommere er fællesbetegnelsen for domsmænd og nævninge. Kommunerne vælger for en periode på fire år et antal personer, der anses for egnede til at virke som lægdommere – de såkaldte grundlister, som lægdommerne hentes fra ved lodtrækning.

Som lægdommer vil man typisk blive indkaldt til at møde i retten cirka fire gange om året.

For at blive lægdommer skal man efter de gældende regler:

  • Have valgret til Folketinget
  • Være uberygtet
  • Ikke være fyldt 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket udtagelsen gælder
  • Ikke være ude af stand til at varetage en lægdommers pligter på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog
  • Ikke tilhøre følgende persongrupper: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, ansatte ved centraladministrationen, domstolene, anklagemyndigheden, overøvrigheden, politiet og fængselsvæsenet, samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige

Pressekontakt
Journalister kan kontakte presserådgiver Zandra Damsgaard på 41 18 50 10 eller [email protected]