Flagning på halv stang for at mindes ofrene for angreb i Paris

For at mindes ofrene for weekendens angreb i Paris, flages der i dag på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

Justitsminister Søren Pind udtaler: 

 "I nat blev byernes by, Paris, og vore allierede og venner i Frankrig ramt af middelalderligt mørke og ondskab. Det er med vrede og afsky, jeg tænker på disse angreb, der taler et eget sprog om, hvilken fjende vi sammen står overfor. Et brændende had til livsglæden, friheden og vores levevis. 

 

For at vise vores respekt for og medfølelse med de dræbte og deres efterladte og for at markere, at vi står skulder ved skulder med det franske folk i krigen mod terror har regeringen besluttet, at der i dag flages på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe."

 

Yderligere oplysninger: 

Presserådgiver Pia Brügger, telefon 2214 6650.