Konkursryttere kan nu få karantæne

Slips

Reglerne i konkursloven om konkurskarantæne træder i kraft den 1. januar 2014. Det betyder, at man fremover kan risikere flere års karantæne fra visse typer virksomhedsledelse, hvis man har spekuleret i at køre virksomheder i sænk.

Justitsminister Karen Hækkerup er tilfreds med, at konkursrytteri nu kan resultere i alvorlige konsekvenser.

”Vi har set alt for mange eksempler på, at banditter i habitter med vilje spekulerer i virksomheders konkurser for at tjene penge til sig selv. Og når erhvervsfolk ikke følger reglerne, har det store konsekvenser for samfundet, for i sidste ende havner regningen hos forbrugere, virksomheder og andre kreditorer.

Det er noget, regeringen tager dybt alvorligt, og derfor er jeg glad for, at grebet nu bliver strammet om konkursrytterne,” udtaler Karen Hækkerup.

I praksis betyder loven om konkurskarantæne, at personer, der spekulerer i virksomheders konkurser, kan forbydes at deltage i ledelsen af visse former for virksomhed i en årrække – som udgangspunkt tre år.

Ved pålæggelsen af karantænen havner man i et konkurskarantæneregister, og står man her, kan man ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab. Man kan heller ikke blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos SKAT, hvis man figurerer i registeret.

Efter anbefaling fra Konkursrådet har regeringen besluttet, at registeret ikke skal være offentligt tilgængeligt. Et offentligt tilgængeligt register kan bl.a. have uhensigtsmæssige konsekvenser for enkeltpersoner, der f.eks. har samme navn som en registreret konkursrytter.

Konkurskarantæne kan pålægges personer, der på papiret har været medlem af ledelsen i en konkursramt virksomhed, såvel som personer, der reelt har været medlem af ledelsen uden at være registreret som leder. På den måde sættes der også ind over for stråmandsvirksomhed.

 

Baggrund

Loven om konkurskarantæne indebærer, at personer, som har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne. Det gælder også personer, som reelt har været medlem af ledelsen i en virksomhed uden at være registreret som leder. Forslaget sigter altså også mod at bekæmpe såkaldt stråmandsvirksomhed.

Der stilles krav om, at personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der vil være tale om en vurdering, som foretages af skifteretten. Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold. Hensynet til iværksættere skal inddrages i vurderingen, og forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv kunne udløse konkurskarantæne.

Hvis en person bliver pålagt konkurskarantæne, betyder det, at personen får forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på 3 år.

Personer med konkurskarantæne vil blive registreret i et nyt konkurskarantæneregister, der pr. 1. januar 2014 etableres hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen har til formål at sikre, at personer med konkurskarantæne ikke vil kunne blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab. Ej heller vil man i strid med karantænen kunne blive momsregistreret eller blive registreret hos SKAT som arbejdsgiver.

I tråd med Konkursrådets anbefaling vil der ikke være offentlig adgang til konkurskarantæneregistret, da det vil kunne medføre en række utilsigtede skadevirkninger. Det vil dog være muligt at undersøge, om en person, som man ønsker at indgå aftale med, er momsregistreret eller er registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen. Loven vil være omfattet af ordningen om lovovervågning, således at der fem år efter lovens ikrafttræden (1. januar 2014) foretages en evaluering af konkurskarantænereglerne, herunder af spørgsmålet om offentlighedens adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.

Hvis en person overtræder en konkurskarantæne, er der efter omstændighederne mulighed for at pålægge en ny karantæne, og i den forbindelse udvides karantænen til at omfatte et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.

Overtrædelse af en konkurskarantæne indebærer efter omstændighederne også, at personen hæfter personligt på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, hvis det går konkurs. Overtrædelse af en konkurskarantæne straffes desuden med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffelovens § 131.

Yderligere oplysninger

Journalister kan kontakte kommunikationsmedarbejder i Justitsministeriet Anne Rosa Simonsen på tlf. 4016 9917 eller [email protected].