Indsatsen mod økonomisk kriminalitet styrkes

Et flertal af folketinget ventes i dag at vedtage et lovforslag, som styrker indsatsen over for økonomisk kriminalitet. Justitsminister Morten Bødskov glæder sig over, at det nu bliver lettere at komme efter kriminelle erhvervsfolk og organiserede kriminelle. Samtidig undrer det dog ministeren, at Venstre ikke bakker op om lovforslaget i sin helhed.

”For mig er kampen mod økonomisk kriminalitet en mærkesag. Det er simpelthen ikke i orden, at kriminelle i toppen af samfundet kan snyde og bedrage og slippe af sted med det. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at det nu bliver lettere at komme efter skruppelløse erhvervsfolk og hårdkogte organiserede kriminelle, der spiller hasard med danskernes penge.”

Sådan lyder det fra justitsminister Morten Bødskov, der i dag ventes at få flertal i Folketinget for et lovforslag, som styrker indsatsen over for økonomisk kriminalitet markant.

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at strafferammen for kursmanipulation og bestikkelse hæves. At muligheden for at fratage kriminelle ret til at drive virksomhed i selskabsform udvides. Og at politiet får nye redskaber til at spore ulovlige pengestrømme.
Helt konkret vil en vedtagelse af lovforslaget blandt andet give politiet udvidet mulighed for at anvende hemmelig ransagning ved visse former for alvorlig kriminalitet, der kan have et væsentligt økonomisk udbytte.

Organiseret økonomisk kriminalitet er blandt andet udbredt i rocker – og bandemiljøet. Den virksomhed skal der sættes hårdt ind overfor – og her er hemmelige ransagninger et godt redskab. Både politiet og Rigsadvokaten vurderer da også samstemmigt, at hemmelige ransagninger kan være med til at sikre, at politiet får fat i bagmændene bag den hårde, organiserede kriminalitet,” siger justitsminister Morten Bødskov, der dog undrer sig over, at Venstre er imod den del af forslaget, som handler om at give politiet mulighed for at foretage hemmelige ransagninger i sager om f.eks. kædesvig.

”Jeg forstår ikke, at Venstre vil holde hånden over rockere og bandemedlemmer, der begår økonomisk og organiseret kriminalitet. Det glæder mig selvfølgelig, at Venstre langsomt er ved at få øjnene op for det fornuftige i at give politiet udvidet mulighed for at foretage hemmelige ransagninger. Men jeg håber da, at Venstre i dag får øjnene op for, at en del af rockerne også bedriver snyd med skatter og moms af særlig grov karakter, og at hemmelig ransagning også i sådanne sager vil være med til at sætte endnu stærkere ind mod banderne,” siger ministeren.
 
Fakta om lovforslaget

Lovforslaget om økonomisk kriminalitet sender et klart signal om en styr-ket indsats over for økonomisk kriminalitet gennem ændringer af straffeloven, retsplejeloven og flere andre love.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

Strafferammen for kursmanipulation og bestikkelse forhøjes
• Strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel under særligt skærpende omstændigheder forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.
• Strafmaksimum i sager om bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv forhøjes fra 3 års fængsel til 6 års fængsel. Dermed bliver strafferammen den samme som f.eks. i sager om tyveri og afpresning af særlig grov beskaffenhed.
• I sager om bestikkelse i private forretningsforhold og i sager om bestikkelse af voldgiftsdommere bliver den maksimale straf forhøjet fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.

Bedre mulighed for at frakende retten til at drive virksomhed i selskabsform
• Muligheden for at fratage kriminelle retten til at drive virksomhed i selskabsform udvides. Reglerne om rettighedsfrakendelse vil fremover omfatte deltagelse i ledelsen af en virksomhed i Danmark eller i udlan-det uden at hæfte for virksomhedens forpligtelser. Forslaget indebærer navnlig, at muligheden for rettighedsfrakendelse som noget nyt også kommer til at omfatte kommanditselskaber (dvs. selskaber med to former for ejere, som er ansvarlige på hver deres måde) og udenlandske selskaber. F.eks. vil der som noget nyt blive mulighed for at frakende retten til at deltage i ledelsen af en udenlandsk virksomhed, som driver virksomhed her i landet eksempelvis ved at udbyde varer eller tjene-steydelser til kunder her i landet.
• Strafferammen for at medvirke til, at en person, der er frakendt retten til at drive virksomhed, fortsat gør det, forhøjes. Strafferammen for denne form for medvirken ændres fra at være bøde – eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder – til  at være bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Politiet får nye redskaber til at spore ulovlige pengestrømme og efter-forske organiseret økonomisk kriminalitet
• Politiet får med lovforslaget fremover mulighed for med blot én retskendelse at følge en transaktion gennem flere banker mv. (kendelse på transaktion). I dag skal politiet bruge en ny kendelse, hver gang de økonomisk kriminelle forsøger at bruge en ny bank eller et nyt selskab som skjulested, og det har besværliggjort arbejdet med at opklare mere organiseret svindel. Med det nye forslag får politi og anklagemyndig-hed lettere ved at følge pengestrømmen, så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.
• Muligheden for at anvende hemmelig ransagning udvides, sådan at den også omfatter visse former for alvorlig kriminalitet med et væsentligt økonomisk udbytte, der typisk begås i mere organiseret form. I dag har politiet mulighed for at foretage hemmelig ransagning i en række afgrænsede sager bl.a. om grov narkotikakriminalitet og manddrab, men erfaringen har vist, at der er behov for, at politiet også kan foretage hemmelig ransagning i en række yderligere sager bl.a. om menneskehandel og tyveri af særlig grov beskaffenhed.
• Politiet vil fremover kunne spærre beløb på en bankkonto i en kortvarig periode, hvis der er grund til at tro, at beløbet har tilknytning til bl.a. hvidvask, uden at det krav om mistanke med rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er opfyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere konfiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager om kædesvig.
• Hvidvasklovens kontantforbud ændres. Der er i dag et forbud mod, at forhandlere af genstande, f.eks. bilforhandlere, og auktionsholdere modtager kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover. Forbuddet mod at modtage store kontantbetalinger udvides til at omfatte alle erhvervsdrivende, som ikke er underlagt hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt. Det betyder i praksis, at alle erhvervsdrivende undtagen navnlig banker og andre finansielle virksomheder, ejendomsmæglere og revisorer vil være omfattet. Endvidere nedsættes beløbsgrænsen fra 100.000 kr. til 50.000 kr. F.eks. vil et rejsebureau eller en entreprenør fremover ikke lovligt kunne modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover. 

Forældelsesfristerne forlænges for at styrke retsforfølgningen af økonomisk kriminalitet
• Forældelsesfristerne for strafansvaret for overtrædelse af en række love på det erhvervsretlige område, herunder bl.a. selskabsloven, lov om er-hvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, forlænges fra 2 år til 5 år. Fremover vil sager om f.eks. ulovlige aktionærlån, selvfinansiering (maskeret udbytte) og ulovlige begunstigelser først forældes efter 5 år modsat i dag, hvor disse sager forældes efter 2 år.
• Straffelovens regler om forældelse af idømte eller vedtagne konfiskationskrav ændres. I dag vil politiet være afskåret fra at inddrive et konfi-skationskrav, som svarer til udbyttet fra økonomisk kriminalitet, hvis det ikke har været muligt at inddrive konfiskationskravet ved udlæg, som iværksættes inden udløbet af forældelsesfristen. Fremover vil forældelsesfristen i alle tilfælde være 10 år (i dag er forældelsesfristen 5 år, hvis konfiskationskravet er højst 10.000 kr.), og hvis forældelse afbrydes ved udlæg, vil der løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2013.

 

Yderligere information
Journalister kan kontakte kommunikationschef Emil Melchior på 4037 6737.