God integration fører til statsborgerskab

Regeringen har i dag indgået en aftale med Enhedslisten om nye retningslinjer for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Den nye aftale indebærer en række ændringer, der aktivt skal fremme integrationen af udlændinge i samfundet. Muligheden for at få et dansk pas skal være en gulerod for udlændinge, der gør sig umage med at blive integreret.

Ændringerne vedrører bl.a. kravene til ansøgerens danskkundskaber og perioden, hvor ansøgere skal have været selvforsørgende. Den nuværende indfødsretsprøve afskaffes, og der indføres en ny statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.

Justitsminister Morten Bødskov siger:

”Det er noget særligt at blive dansk statsborger, og derfor skal kravene være høje men også realistiske at leve op til. Med den nye aftale har vi givet den enkelte en bedre tilskyndelse til at integrere sig, fordi kravene nu er mere realistiske. Det er min forventning, at det vil give et positivt bidrag til at sikre en god integration.

Vi er med aftalen enige om at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandlingen af sager om naturalisation. Vores mål er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid kommer ned på 7 måneder med udgangen af 2014. Det skal dog sikres, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet, fordi disse sager er af stor betydning for den enkelte ansøger.”

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) siger:

”Det er glædeligt og i øvrigt på høje tid, at kravet om danskkundskaber lempes, så der ikke er store grupper af flygtninge og indvandrere, som i praksis er afskåret fra nogensinde at få dansk statsborgerskab. Vi er også glade for, at mennesker, der har et handicap eller er ramt af sygdom, får bedre muligheder for dispensation fra kravene. Og så er det dejligt, at der nu bliver afsat nogle millioner kroner til at gøre noget ved de alt, alt for lange sagsbehandlingstider. Vi indgår aftalen, fordi den er et skridt i den rigtige retning i forhold til VKO’s helt umenneskelige regler. Men vi var gerne gået videre på en række områder.”

 

Baggrund

Regeringens holdning er, at dansk statsborgerskab er noget særligt, og at kravene for at opnå dansk statsborgerskab derfor skal være høje. Men kravene skal ikke ekskludere dem, der gør sig umage, alene fordi de ikke har en tilpas høj uddannelse. Og mennesker, der har boet i Danmark gennem mange år, skal ikke mødes af en prøve, hvor kravene er højere, end hvad mange danskere kan. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at ansøgere ikke har begået kriminalitet.

De nye retningslinjer indebærer på den baggrund bl.a., at kravet om danskkundskaber ændres, således at ansøgere fremover skal bestå danskuddannelsernes prøve i Dansk 2. Ansøgere skal endvidere bestå en ny statsborgerskabsprøve.

Herudover indebærer aftalen en ændring af selvforsørgelseskravet, således at ansøgere fremover skal have været selvforsørgende i 2½ år inden for de seneste 5 år.

Aftalen indeholder desuden en ændring af opholdskravet for ansøgere, som på grund af ægtefællens arbejde i udlandet for danske interesser har bopæl i udlandet, ligesom der indføres en generel bestemmelse om forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Endelig indeholder aftalen visse ændringer som følge af Danmarks internationale forpligtelser på statsborgerskabsområdet.

Der er således med henblik på at tydeliggøre, hvilke betingelser, der kan stilles overfor personer omfattet af FN’s børnekonvention, foretaget en tilpasning af aftalens bestemmelse om ansøgere, der er født statsløse i Danmark,  og som indgiver en ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år.

Endvidere er der med henblik på at sikre efterlevelsen af FN’s konvention om begrænsning af statsløshed indsat en særskilt bestemmelse i aftalen om de særlige rettigheder for personer omfattet af denne konvention.

Der er derudover på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Genovesesagen foretaget en ændring af aftalens § 16, således at børn født inden for og uden for ægteskab ligestilles. Ændringen betyder, at børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation.

Herudover er bestemmelsen i aftalen om mulighed for dispensation fra kravet om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, tilpasset i lyset af FN’s Handicapkonvention.

De øvrige krav til opnåelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation, herunder de nuværende krav til at holde sig ude af kriminalitet, afgivelse af tro- og loveerklæringer, krav til ophold samt gæld til det offentlige, opretholdes.

Aftalen træder i kraft den 15. juni 2013.

Aftalen har virkning for behandling af ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse. Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om genoptagelse, som ikke er færdigbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, vil dog også blive behandlet efter de nye retningslinjer.

Kravet om en bestået statsborgerskabsprøve træder dog først i kraft på et senere tidspunkt. Det forventes, at den første statsborgerskabsprøve vil blive afholdt i juni 2014. Materiale til brug for forberedelse af prøven forventes at være tilgængeligt 3 måneder før prøveafholdelsen. Der vil fortsat blive afholdt indfødsretsprøver indtil den første statsborgerskabsprøve kan afholdes. Ansøgere, der tidligere har bestået en indfødsretsprøve (dette gælder alle indfødsretsprøver bestået ved prøveterminen maj 2007 til og med juni 2013), og ansøgere der frem til juli 2014 består en indfødsretsprøve, vil dog anses for at opfylde kravet om en bestået statsborgerskabsprøve. Dette gælder også efter ikrafttrædelse af reglerne om en statsborgerskabsprøve.

Der er som led i indgåelsen af en ny politisk aftale om indfødsret enighed mellem aftaleparterne om at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandlingen af ansøgninger om naturalisation. Samtidig skal det sikres, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet i disse sager, idet de har stor betydning for den enkelte ansøger.

Det bemærkes i tilknytning til aftalen, at det følger af regeringsgrundlaget, at unge, som er født og opvokset i Danmark, i visse tilfælde automatisk skal tilbydes statsborgerskab, og at det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab. Regeringen har i december 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, herunder Danmarks internationale forpligtelser på området.

Ændringerne vedrørende dobbelt statsborgerskab samt muligheden for statsborgerskab til unge, som er født og opvokset i Danmark, forventes at blive udmøntet i folketingssamlingen 2013-14.

Læs hele aftaleteksten her.

Yderligere information

Journalister kan kontakte særlig rådgiver Jakob Thune på telefon 2214 6650.