Regeringen fastsætter igen den kriminelle lavalder til 15 år

I dag gør den nye regering op med den tidligere regerings beslutning om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.

Det fik megen kritik, da den kriminelle lavalder blev sænket. Det skete stik mod et flertal i den tidligere regerings egen Ungdomskommissionen. Og en række eksperter advarede imod at behandle børn på samme måde som voksne i retssystemet.

Det laver regeringen nu om på, når Folketinget i dag vedtager regeringens lovforslag om igen at sætte den kriminelle lavalder til 15 år, hvor grænsen har ligget i mere end en menneskealder.

Justitsminister Morten Bødskov og social- og integrationsminister Karen Hækkerup følger samtidig op over for landets kommuner med et fælles brev. Det sker for at sikre, at de sociale myndigheder griber håndfast ind med de nødvendige foranstaltninger over for unge under 15 år, der har begået kriminalitet.

 

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"For den tidligere regering var en central del af løsningen på problemerne med ungdomskriminalitet at behandle børn som kriminelle voksne. Lad mig sige det klart – det kan man ikke. Vi skal gøre noget andet.

Vi skal i stedet straks sætte ind med håndfaste tiltag, hvis unge under 15 år begår kriminalitet. Vi skal sikre klare konsekvenser, så vi med det samme kan få de helt unge kriminelle væk fra en kriminel løbebane.

Som led i den løbende indsats for at få færre kriminelle har regeringen nu taget to vigtige tiltag:

Vi har igen sat den kriminelle lavalder til 15 år, så børn ikke bliver behandlet på samme måde som kriminelle voksne.

Vi følger nu op over for alle landets kommuner for at sikre, at de sociale myndigheder sætter ind med de nødvendige tiltag over for kriminelle under 15 år. Det kan eksempelvis være med konkrete pålæg om at være hjemme i bestemte tidsrum eller om at deltage i oprydningen efter hærværk. Hvor det er relevant, kan der være tale om at tvangsanbringe den unge uden for hjemmet. Det kan også være relevant med en fast kontaktperson, der sikrer ansvarlig voksenkontakt i hverdagen.

Når den kriminelle lavalder tilbageføres til 15 år, vil den straf, som allerede er nået at blive givet til nogle 14-årige, falde bort. Til gengæld skal de sociale myndigheder straks tage over med de nødvendige tiltag over for denne gruppe af kriminelle. Det er meget vigtigt for mig og regeringen, at kommunerne lever op til dette ansvar og ikke lader nogen unge kriminelle falde igennem systemet."

 

Blandt de foranstaltninger, som kommunerne kan iværksætte over for unge kriminelle under 15 er:

  • Udpegning af kontaktperson og formidling af praktiktilbud.
  • Såkaldt ungepålæg, som forpligter den unge til at tage imod et relevant tilbud eller pålægger den unge konkrete handlepligter, f.eks. om at skulle tage være hjemme på et nærmere bestemt tidspunkt (eksempelvis fredag og lørdag aften), eller om at skulle bidrag til at genoprette den skade, som er forvoldt en anden person ved hærværk mv.
  • Anbringelse uden for hjemmet, herunder på institution i grove tilfælde af kriminalitet.

 

Baggrund

Den kriminelle lavalder blev den 1. juli 2010 nedsat fra 15 til 14 år, jf. lov nr. 711 af 25. juni 2010 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet).

Forud for lovændringen havde Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (”Ungdomskommissionen”) i betænkning nr. 1508/2009 som led i overvejelserne om den fremtidige indsats mod ungdomskriminalitet bl.a. vurderet, om den kriminelle lavalder burde nedsættes.

Et flertal i Ungdomskommissionen udtalte sig imod en nedsættelse. Flertallet fandt, at indsatsen i forhold til børn under den kriminelle lavalder i stedet burde gøres mere effektiv gennem en styrkelse af de ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder særlig på grund af det forhold, at en sænkelse af den kriminelle lavalder kan forventes at have en negativ kriminalpræventiv effekt i forhold til målgruppen.

Regeringens lovforslag, der i dag vedtages af Folketinget, medfører, at gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, og hvis straffesag endnu ikke er endeligt pådømt, når lovændringen træder i kraft (den 1. marts 2012), ikke kan straffes. Det følger endvidere af straffelovens almindelige regler, at allerede idømte, men endnu ikke fuldbyrdede straffe vedrørende gerningsmænd, der på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, ikke skal fuldbyrdes.

Anklagemyndigheden har underrettet de sociale myndigheder i den enkelte kommune om unge, der således ikke længere vil skulle afsone en idømt frihedsstraf eller ikke længere vil skulle overholde fastsatte vilkår om f.eks. behandling eller foranstaltninger efter serviceloven mv., så de sociale myndigheder nu kan vurdere behovet for at iværksætte de nødvendige sociale foranstaltninger (anbringelse mv.).

Lovforslaget indebærer også, at afgørelser ikke skal have gentagelsesvirkning, i det omfang de vedrører handlinger, der er foretaget inden gerningsmandens fyldte 15. år.

Ændringen af den kriminelle lavalder forventes at træde i kraft den 1. marts 2012.

Justitsministeriet vil administrativt ændre reglerne om Det Centrale Kriminalregister, så afgørelser, der allerede i dag fremgår af registeret vedrørende kriminalitet begået af personer, som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 15 år, ikke længere vil blive medtaget på de forskellige typer af straffeattester, herunder børneattester. Afgørelserne vil af efterforskningsmæssige årsager dog fortsat fremgå af Kriminalregisteret.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til presserådgiver Emil Melchior på telefon 4037 6737.