Pressemøde om kommissorium for Irak- og Afghanistankommissionen onsdag kl. 16

Justitsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren holder fælles pressemøde onsdag kl. 16 om nedsættelsen af Irak- og Afghanistankommissionen. Pressemødet finder sted i Eigtveds Pakhus.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission om den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan.

Onsdag den 11. april kl. 16 afholder justitsminister Morten Bødskov, udenrigsminister Villy Søvndal og forsvarsminister Nick Hækkerup pressemøde om nedsættelsen af undersøgelseskommissionen.     

De tre ministre vil i den forbindelse præsentere udkastet til kommissorium for kommissionen.

Efter præsentationen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til ministrene. Forventet afslutning er klokken 17.00.

Efter pressemødet vil kopier af kommissorium og en pressemeddelelse være tilgængelige.

Pressemødet kommer til at foregå i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads, salon A.

 

Journalister kan kontakte kommunikationschef Emil Melchior på 4037 6737 om praktiske oplysninger.