Ministre møder Fyns Politi og Odense Kommune om situationen i Vollsmose

Politi

Justitsminister Morten Bødskov og minister for by, bolig og landsdistrikter Carsten Hansen holder torsdag 23. august 2012 møde med Fyns Politi og Odense Kommune om situationen i boligområdet Vollsmose.

Mødet har dels til formål at give ministrene en status på den politimæssige indsats oven på episoderne i boligområdet Vollsmose og på Odense Universitets Hospital dels at drøfte det aktuelle og langsigtede arbejde med at løse udfordringerne i boligområdet Vollsmose.

Ved mødet deltager udover ministrene repræsentanter fra Fyns Politi og Odense Kommune.

Mødet afholdes 23. august 2012 kl. 9:45-10:45 på Politigården i Odense, Hans Mules Gade 1, 5000 Odense C.

Efter mødet kl. 10:45 afholdes et kort pressemøde på politigården, hvor interesserede medier er velkomne.

Adgang til pressemødet sker ved henvendelse i politigårdens foyer, hvor der vil være fælles afhentning kl. ca. 10:30.

Journalister kan for yderligere oplysninger kontakte særlig rådgiver Jakob Thune (Justitsministeriet) på tlf. 22 14 66 50 eller særlig rådgiver Jakob Eldrup Lauesen (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) på tlf. 41 85 10 72.