Ministeren lykønsker nye advokater

Advokatsamfundet fejrer de nye advokater, der er blevet beskikket i år. Justitsminister Morten Bødskov lykønsker advokaterne i en tale.

I dag fredag den 1. juni 2012 afholder Advokatsamfundet årsfest for de 375 nye advokater, der er blevet beskikket i årets løb (1. april 2011 – 31. marts 2012). Det er nu tredje år i træk, at Advokatsamfundet inviterer alle de nyudnævnte advokater til fest på Nationalmuseet. I den anledning vil justitsminister Morten Bødskov holde en tale for de nyligt beskikkede advokater.