Global alliance mod børnepornografi lanceres

Papirklip

En ny global alliance mellem EU, USA, Japan og en række andre lande skal skærpe kampen mod børnepornografi. Justitsminister Morten Bødskov deltager i morgen i lanceringen for alliancen, der blev indgået under det danske formandskab i foråret.

En global alliance, der skal bekæmpe seksuelt udnyttelse af børn på internettet og skærpe kampen mod udbredelsen af børnepornografisk materiale, tager i morgen sin begyndelse i Bruxelles.

Justitsminister Morten Bødskov, kalder alliancen, der blev indgået under det danske formandskab i foråret, for ”en vigtig milepæl i kampen mod børnepornografi”.

”Med den globale alliance sætter vi hårdt ind over for udbredelsen af børnepornografisk materiale på nettet, vi styrker efterforskningen og retsforfølgningen samt opprioriterer arbejdet for at identificere ofrene. Indsatsen mod børnepornografi bliver kort sagt styrket,” siger justitsminister Morten Bødskov.

De lande, som deltager i alliancen, forpligter sig således til at sikre indsatsen mod børnepornografi på en række områder. Samtidig sætter alliancen fokus på, hvordan børnene agerer på internettet.

Den globale alliancen er en vigtig milepæl i kampen mod børnepornografi

”I takt med at internettet er blevet en stadig mere naturlig del af vores hverdag, er det desværre også blevet et nyt arbejdsredskab for de pædofile, der har fundet nye måder at opsøge børn og udbrede børnepornografisk materiale. Med internettet opererer de pædofile på tværs af landegrænser, derfor er det helt nødvendigt, at vi har et stærkt internationalt samarbejde. Den globale alliancen er en vigtig milepæl i kampen mod børnepornografi,” siger justitsminister Morten Bødskov.

Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737