Europa tager et stort skridt mod større sikkerhed

En historisk handlingsplan mod ulovlig indvandring i EU. En ny global alliance mod børneporno. En styrket kontrol med EU’s ydre grænser og en forstærket indsats om terrorbekæmpelse. Nye regler, som letter den grænseoverskridende handel, og et nyt værn til beskyttelse af ofre i Europa. Det er udpluk af den lange række af resultater, der på Justitsministeriets område er skabt under det danske EU-formandskab.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

”Vi har i det seneste halve år skabt konkrete og afgørende resultater, som tilsammen vil bidrage til, at Europa bliver et mere sikkert og trygt sted at være. Europa står i denne tid over for meget store udfordringer, når det gælder kriminalitets- og terrorbekæmpelse, ulovlig indvandring og stigende asylpres. Medlemslandene og de europæiske institutioner har vist vilje til at tage de nødvendige skridt for i fællesskab at imødegå disse udfordringer.”

Nedenfor kan du læse om en række væsentlige resultater opnået under det danske formandskab.

 

Styrket Schengen-samarbejde og ny handlingsplan mod ulovlig indvandring

De 27 EU-lande har godkendt en omfattende handlingsplan mod ulovlig indvandring. Handlingsplanen indeholder ca. 80 konkrete tiltag og udgør en solid oprustning i at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring. Planen er inddelt i seks overordnede prioritetsområder, som bl.a. handler om styrket ydre grænsekontrol, bekæmpelse af misbrug af ulovlige indrejsemuligheder og forstærket samarbejde med de centrale oprindelses- og transitlande. Som led i indsatsen over for ulovlig indvandring er der opnået enighed med Tyrkiet om indholdet af en aftale om tilbagetagelse af personer uden lovligt ophold. Der er også opnået enighed i Rådet om regler, der giver mulighed for midlertidig suspension af visumfrihed over for et tredjeland ved omfattende misbrug. 

EU-landene er blevet enige om den såkaldte Schengen Governance-pakke. Det overordnede formål med pakken er bl.a. at styrke EU's ydre grænser, så vi får bedre styr på ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Det vil bl.a. ske med nye mekanismer for evaluering af EU-landenes overholdelse af Schengen-reglerne og for ekstraordinær indførelse af kontrol ved de indre grænser, hvis en medlemsstat ikke overholder sine Schengen-forpligtelser.

 

EU har taget fat på asyludfordringer

Formandskabet har opnået enighed om nye regler for modtageforhold for asylansøgerne, for hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsag, og for procedurerne for tildeling og fratagelse af asyl. De nye asylregler skal sikre effektivitet, retssikkerhed, værdige forhold for asylansøgerne og mere ensartet asylsagsbehandling medlemslandene imellem. Der er også skete konkrete fremskridt i forhold til genbosætning af flygtninge fra tredjelande. 

For at understøtte asylreglerne har medlemsstaterne tilsluttet sig en omfattende ”solidaritetsværktøjskasse” på asylområdet. Værktøjskassen skal sikre konkret handling for at hjælpe medlemsstater, som er udsat for et særligt pres fra asylansøgere og ulovlige indvandrere. Et af de væsentligste redskaber er en varslings- og beredskabsmekanisme. Mekanismen skal forebygge akutte situationer, hvor et land udsættes for et særligt pres fra asylansøgere og ulovlig indvandring, og sikre, at vi hurtigt og effektivt kan sætte ind med praktisk hjælp i de berørte områder. Det kan f.eks. være i form af udlån af personale med henblik på at styrke indsatsen på stedet.

 

Stærkere terror- og kriminalitetsbekæmpelse

Medlemslandene er nået til enighed om oprettelsen af et såkaldt PNR-system (Passenger Name Record) til udveksling af flypassageroplysninger. Systemet sikrer myndighederne tidssvarende og effektive efterforskningsredskaber og vil dermed bidrage til en sammenhængende indsats mod terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Det er samtidig under dansk formandskab lykkedes at indgå en aftale med USA om udveksling af PNR-oplysninger.

De 27 EU-lande er blevet enige om en mere ensartet og konsekvent bekæmpelse af insiderhandel og kursmanipulation i hele EU. Landene bakker op om at indføre mere ensartede og effektive straffe, der skal være med til at hindre, at de kriminelle kan spekulere i, hvor i EU det bedst kan betale sig at begå forbrydelser. Landene har også besluttet, at selskaber i videre omfang end i dag skal kunne straffes, når de er ansvarlige for insiderhandel og kursmanipulation.

 

Global alliance mod børneporno og nyt værn mod it-kriminalitet

Den 21. juni indgik den amerikanske og danske justitsminister en aftale om en ny global alliance, der skal skærpe kampen mod børneporno. Med aftalen vil USA og medlemslandene fra EU forpligte sig til at optrappe indsatsen mod børneporno på internettet betragteligt. Der vil blandt andet blive opstillet en række klare krav i forhold til indsatsen for identifikation af ofre for børnepornografi og i forhold til efterforskningen af sager om seksuelt misbrug af børn på internettet.
Et andet væsentligt resultat blev nået, da formandskabet sikrede opbakning til oprettelsen af et nyt cyber crime center til bekæmpelse af it-kriminalitet. Centret kommer til at høre under Europol og skal sætte ind over for bagmænd og organiserede grupper, der udfører kriminalitet på nettet.

Yderligere blev der under det danske formandskab opnået enighed med Europa-Parlamentet om indholdet af nye regler, der skal forbedre beskyttelsen af IT-systemer ved at sikre, at angreb på sådanne systemer kriminaliseres effektivt alle steder i EU.

 

Borgeren i centrum

Det danske formandskab har sat borgeren i centrum for arbejdet i EU. Der er opnået enighed blandt medlemsstaterne om nye regler, der skal tage hånd om de problemer og hindringer, som europæiske borgere og virksomheder støder på, når de f.eks. handler i andre EU-lande. Der er også vedtaget nye og forenklede regler for behandlingen af de ca. 450.000 grænseoverskridende arvesager, der hvert år behandles i EU. De nye regler skal sikre, at den belastede situation, som europæiske borgere står i i forbindelse med en nærtståendes død, ikke skal vanskeliggøres yderligere af komplicerede juridiske spørgsmål, der involverer flere landes retssystemer.

Det danske formandskab har desuden opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om et nyt og stærkt værn til beskyttelse af ofre i Europa. De nye regler sikrer, at ofre for kriminalitet får den beskyttelse og støtte, de har brug for, og indeholder minimumsforpligtelser for medlemsstaterne vedrørende bl.a. offerets ret til information, rådgivning og tolkebistand, offerets deltagelse i straffesager samt regler vedrørende beskyttelse af ofre, herunder beskyttelse af ofre med særlige behov.

Endelig lykkedes det under dansk formandskab at nå til enighed blandt medlemsstaterne om et direktivforslag om ret til advokatbistand i straffesager.  Formålet med forslaget er at fastsætte minimumsstandarder for borgernes rettigheder i straffesager, så alle sikres en retfærdig rettergang, uanset hvor i EU man sigtes eller tiltales for en forbrydelse. Forslaget er et eksempel på lovgivning, der medvirker til at sikre, at europæiske borgere kan udnytte den frie bevægelighed i EU uden risiko for at komme i klemme i systemer, der ikke svarer til dem, de kender fra deres hjemlande.

Her kan du finde en beskrivelse af de væsentligste resultater på Justitsministeriets område under det danske formandskab og en samlet oversigt over resultaterne.

Journalister er velkomne til at kontakte Justitsministeriets kommunikationschef Emil Melchior på 4037 6737.