Bedre adgang til domstolene for europæiske forbrugere og virksomheder

Domstol

Skal det være lettere for europæiske forbrugere at føre erstatningssager ved domstolene? Det er et af de spørgsmål, som vil blive diskuteret, når justitsminister og formand for Rådet for Retlige og Indre Anliggender Morten Bødskov i dag åbner en konference om gruppesøgsmål i et europæisk perspektiv.

Et gruppesøgsmål er en særlig måde at behandle sager på ved domstolene, hvor mange forskellige parter kan gå sammen om et ensartet krav. Det kan for eksempel være en række forbrugere, der i fællesskab sagsøger et mobilselskab for vildledende forbrugervejledning. Derved behøver den enkelte forbruger ikke anlægge sin egen sag ved domstolene.

I dag og i morgen er emnet på dagsordenen på en konference i Eigtveds Pakhus i København. På konferencen, der afholdes sammen med Danske Advokater, vil eksperter fra bl.a. medlemsstater, EU-institutioner og interesseorganisationer bl.a. diskutere, om der er behov for at indføre regler om gruppesøgsmål på europæisk plan. 

Deltagerne i konferencen vil i den forbindelse blive introduceret til nationale erfaringer med gruppesøgsmål i bl.a. Storbritannien, Litauen, Norge og Danmark.

Justitsminister og formand for Rådet for Retlige og Indre Anliggender Morten Bødskov udtaler:

”Hvis der bliver snydt med mobilpriserne, sommerferiens turistrejser eller andre produkter, som involverer flere EU-lande, kan det i dag være svært for europæiske forbrugere at gå rettens vej for at få erstatning. Det samme gælder for mindre virksomheder, der f.eks. betaler for en vare eller tjeneste, de aldrig modtager.

En række medlemslande har i de senere år derfor åbnet mulighed for, at større grupper af eksempelvis forbrugere kan anlægge en sag sammen. Målet er at gøre det enklere og mindre omkostningsfuldt at føre en sag ved domstolene.

I Danmark har indtil videre begrænsede erfaringer med sager om gruppesøgsmål. De få sager, der har været, har dog været en succes. Som dansk justitsminister og formand for Rådet for Retlige og Indre Anliggender ligger det mig derfor på sinde, at vi også i EU sætter fokus på at sikre forbrugerne og virksomhederne i grænseoverskridende sager har en let adgang til retsvæsenet.

Jeg er sikker på, at konferencen vil være et nyttigt bidrag i forhold til de videre overvejelser i forhold til eventuelle fremtidige europæiske regler om gruppesøgsmål.” 

 

Baggrund

Undersøgelser har vist, at når den samme overtrædelse af EU-lovgivningen skader store grupper af borgere og virksomheder, er individuelle retssager ofte ikke et effektivt middel til at stoppe en ulovlig praksis eller til at få erstatning for den skade, som følger af denne praksis.

Dette skyldes, at borgere og virksomheder kan være tilbageholdende med at indlede individuelle retssager, navnlig hvis det individuelle tab ikke er særligt stort i forhold til de forventede omkostninger ved at føre en retssag. Det kan resultere i, at den ulovlige praksis fortsættes med et betydeligt tab for europæiske borgere og virksomheder til følge.

Gruppesøgsmål er en særlig procesform, der er udformet med henblik på under én sag at behandle flere – navnlig et større antal – ensartede krav, f.eks. flere forbrugeres eller virksomheders ensartede krav mod en erhvervsdrivende.

Den juridiske konsekvens af et gruppesøgsmål er, at den dom eller det forlig, der indgås i retten, har bindende virkning for alle medlemmer af gruppen, selv om alle teknisk set ikke har været parter i sagen. Normalt er en dom alene bindende i forhold til parterne i sagen og ikke kan gøres gældende af andre.

Der findes ikke i dag fælles regler om gruppesøgsmål i EU. Flertallet af EU-medlemsstaterne har indført nationale regler om gruppesøgsmål. Der er dog stor forskel på udformningen og effektiviteten af reglerne.

Siden den 1. januar 2008 har regler om gruppesøgsmål været en del af dansk ret. Reglerne findes i retsplejelovens kapitel 23 a.

De grundlæggende betingelser for at anlægge et gruppesøgsmål i Danmark er:

  • at der er tale om ensartede krav, som tilkommer flere personer,
  • at gruppesøgsmålet skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
  • at gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og
  • at der kan udpeges en grupperepræsentant (som varetager gruppens interesser og er part i sagen).

Europa-Parlamentet vedtog den 2. februar 2012 en betænkning om gruppesøgsmål. I lyset heraf vil konferencen forsøge at klarlægge udfordringerne og mulighederne for et eventuelt fremtidigt europæisk initiativ om gruppesøgsmål.

Konferencen vil have deltagelse af repræsentanter, herunder embedsmænd fra EU-medlemsstaterne, Norge, Island, Schweiz, Kommissionen, Danske Advokater og andre relevante private aktører.

Det danske formandskab vil videreformidle konklusionerne fra konferencen til Europa-Parlamentet og til Kommissionen. Det forventes, at Kommissionen inden udgangen af 2012 vil fremlægge et initiativ om gruppesøgsmål.

Se programmet for konferencen.

Journalister kan kontakte kommunikationschef Emil Melchior på 4037 6737.