Stærk indsats mod kriminalitet i udsatte områder

Rigspolitiet har udsendt national strategiplan for en styrket politiindsats i ghettoområderne. Samtidig har Justitsministeriet sendt et udkast til regler om betinget notering på unges straffeattest i høring. På den ene side indebærer regeringens ghettoindsats derved en hård og konsekvent reaktion over for uacceptabel adfærd, og på den anden side lægger strategien vægt på, at en enkelt kriminel handling ikke skal medføre, at unge lukkes ude fra arbejdsmarkedet.

1) National plan

Regeringen fremlagde i oktober 2010 en samlet strategi ”Ghettoen tilbage til samfundet” med en række initiativer, som skal ændre udviklingen i ghettoområderne, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen. Rigspolitiet har på den baggrund udarbejdet en samlet national plan, der skal tjene som ramme for dansk politis indsats i relation til de særligt udsatte boligområder. Planen er nu sendt ud til politikredsene.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

”Det er helt uacceptabelt, når nogle borgere ikke føler sig trygge i deres eget boligområde, fordi en gruppe utilpassede unge optræder hensynsløst og skaber uro og frygt i området. Derfor er et helt centralt element i regeringens ghettostrategi en stærk, synlig politiindsats i de særligt udsatte boligområder, og at der reageres hurtigt og konsekvent over for unge uromagere. Med henblik på at sikre et fortsat stærkt fokus i landets politikredse har Rigspolitiet udarbejdet en strategiplan for en styrket politiindsats i de særligt udsatte boligområder. Planen udgør et godt grundlag for en stærk politiindsats i de pågældende områder.”

 

2) Betinget notering

Justitsministeriet sender som led i regeringens ghettostrategi den 28. januar 2011 et udkast til regler om betinget notering på unges straffeattest i høring. Regeringen vil indføre en ordning, hvorefter første strafferetlige afgørelse ikke medtages på straffeattesten for unge under 18 år, medmindre der er tale om en ubetinget frihedsstraf, eller den pågældende inden for 3 år begår et nyt kriminelt forhold, der skal optages på straffeattesten.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

”Regeringens ghettostrategi er både fast og fair. Det er helt afgørende, at indsatsen mod unge uromagere er baseret på en hurtig og konsekvent reaktion. Det er imidlertid ligeså vigtigt, at en enkelt kriminel handling ikke medfører, at unge lukkes ude fra arbejdsmarkedet. Derfor lægger vi op til en ændring af reglerne om straffeattester, der indebærer, at den første strafferetlige afgørelse, en ung under 18 år modtager, som udgangspunkt ikke giver en ”plet” på straffeattesten.”

 

3) Baggrund om politiets ghettoindsats

Regeringen fremlagde i oktober 2010 en samlet plan ”Ghettoen tilbage til samfundet” med en række initiativer, som skal ændre udviklingen i ghettoområderne, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

Et væsentligt initiativ i regeringens ghettostrategi er, at regeringen vil sikre, at der overalt i landet er en stærk politiindsats i de særligt udsatte boligområder, der bygger på følgende elementer:

  • Synligt politi
  • Hurtig reaktion
  • Brug af ungdomskontrakter og ungepålæg
  • Brug af zoneforbud
  • Modvirke parallelsamfund
  • Markant forebyggende indsats

Som led i udmøntningen af den politimæssige indsats har Rigspolitiet udarbejdet en samlet national plan, der skal tjene som ramme for dansk politis indsats i relation til de særligt udsatte boligområder. 

Planen finder anvendelse i forhold til en række udsatte boligområder, der er identificeret i overensstemmelse med regeringens plan ”Ghettoen tilbage til samfundet”. De politimæssige tiltag finder imidlertid – afhængig af de lokale forhold og det lokale trusselsbillede – tilsvarende anvendelse i andre boligområder, hvor kriminaliteten er høj, og der er særligt behov for en fast, målrettet og konsekvent reaktion over for urolige unge.

Der er i planen bl.a. opstillet konkrete mål om, at politikredsene skal øge antallet af sigtelser for overtrædelse af straffeloven begået i områderne, ligesom sagsbehandlingstiden fra sigtelse til tiltalerejsning i sager vedrørende overtrædelse af straffeloven begået i områderne i videst muligt omfang skal være under to måneder.

I politikredsene skal der endvidere indføres procedurer, der – i bevismæssigt klare sager om vold eller anden alvorlig kriminalitet begået af unge under 18 år bosiddende i områderne – sikrer en særligt hurtig procedure, hvor politiet så vidt muligt færdiggør sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommunen, der inden for 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplan for indsatsen over for den unge (”7+7-proceduren”).

Afhængigt af det lokale trusselsbillede i det enkelte område skal der endvidere i politikredsene opstilles andre relevante mål for indsatsen.

Politikredsene har ansvaret for udmøntningen af de centralt fastsatte målkrav, ligesom det er politikredsenes opgave at planlægge indsatsen i de enkelte områder. Politikredsene skal sikre, at den politimæssige indsats sker på den mest hensigtsmæssige måde og ved anvendelse af relevante ”værktøjer” i forhold til det konkrete trusselsbillede i de enkelte områder. Der skal herved bl.a. være fornøden fokus på brug af ungepålæg, ungdomskontrakter, zoneforbud, kriminalpræventiv rådgivning, hurtig sagsbehandling (”7+7-procedure”) samt opsamling og udveksling af ”best practice” internt i politikredsene for at sikre en så effektiv indsats som mulig.

Politikredsene skal inden den 1. februar 2011 udarbejde en operationsplan for hvert af områderne, hvor den lokale indsats og metoder til opnåelse af målene, skal beskrives. 

Rigspolitiet nedsætter en national følgestab med repræsentanter for Rigspolitiet, politikredsene m.fl. Arbejdet i følgestaben skal have særligt sigte mod udveksling af ”best practice” på nationalt niveau. Endvidere skal følgestaben løbende foretage evaluering af den nationale strategiplan og øvrigt plangrundlag i forhold til indsatsen.

Rigspolitiet følger indsatsen og varetager den overordnede koordinering af politiets samlede indsats, herunder målstyring af politikredsenes indsats.

Læs mere på www.politi.dk.

 

4) Baggrund om betinget notering

Justitsministeriet sender den 28. januar 2011 et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) i høring.

Ifølge udkastet foreslås indført en ordning om betinget notering på unges straffeattester.

Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens ghettostrategi. I strategien er det således anført, at regeringen vil indføre en ordning, hvorefter første strafferetlige afgørelse ikke medtages på straffeattesten for unge under 18 år, medmindre der er tale om en ubetinget frihedsstraf, eller den pågældende inden for 3 år begår et nyt kriminelt forhold, der skal optages på straffeattesten.

De forslåede nye bestemmelser om betinget notering (§ 11 a og § 22, stk. 2 og 3) indebærer, at den første strafferetlige afgørelse ikke medtages på henholdsvis den private og offentlige straffeattest for unge, der var under 18 år på gerningstidspunktet, medmindre der ved afgørelsen er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a (ungdomssanktion), en retsfølge efter straffelovens §§ 68-70 (behandlingsdomme mv.), eller der er idømt en ubetinget frihedsstraf. Hvis den pågældende inden for en periode på tre år fra tidspunktet for den første afgørelse begår et nyt strafbart forhold, der skal medtages på straffeattesten efter de almindelige regler herom, vil den betingede notering imidlertid ”vågne op” og således optræde på den unges straffeattest sammen med den nye afgørelse.

Formålet med ordningen er dels at undgå, at unge ikke ”stemples” som kriminelle i videre omfang end nødvendigt, dels mere hensigtsmæssigt at udnytte, at det generelt opleves som en fordel at undgå en ”plettet” straffeattest.

Justitsministeriet har anmodet om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 15. februar 2011.