Rekruttering til bandemiljøet starter i de unge år

Børn og unge, der deltager i kriminelle grupper, er i farezonen for at blive rekrutteret til bandemiljøet senere i livet. Det viser ny rapport, der for første gang undersøger kriminelle grupperinger blandt børn og unge fra 7. – 10. klasse. Justitsminister Lars Barfoed vil bremse fødekæden til banderne med tidlig forebyggende indsats.

Børn og unge fra 7. – 10. klasse fra socialt udsatte boligområder i Storkøbenhavn, der indgår i kriminelle grupper, står bag 56 procent af den kriminalitet, som børn og unge fra disse klassetrin samlet set begår i områderne. Det sker, selvom de kriminelle grupper alene udgør 13 procent af børn og unge fra disse klassetrin i de udsatte områder. Det fremgår af rapporten ”Første led i fødekæden? – En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper” fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten belyser de unge i kriminelle grupper, og hvad der adskiller dem fra andre unge. I et kriminalpræventivt øjemed er denne viden væsentlig, fordi det netop er de unge i disse grupperinger, der meget vel kan blive tiltrukket af bandemiljøet på et senere tidspunkt i livet.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

”Vi skal have bremset fødekæden til banderne. Rapportens konklusioner understreger vigtigheden af regeringens kriminalpræventive kurs, for der er behov for en tidlig indsats for at forhindre, at børn og unge ender i bandemiljøet. Rapporten giver et detaljeret indblik i de kriminelle grupper, som kan være med til at styrke det forebyggende arbejde i lokalmiljøet.

Vi skal have ændret de unges opfattelse af de kriminelle grupper. Det skal være utjekket at være kriminel. Allerede i dag bliver der arbejdet på at løse problemerne på mange fronter. Politiet gør eksempelvis en stor indsats for at oplyse de unge om, at kriminaliteten i bandemiljøet har en meget negativ påvirkning af deres fremtidsudsigter. Samtidig har vi udvidet den succesfulde mentorordning, som er et tilbud til unge, der har brug for støtte og vejledning fra en positiv rollemodel til at strukturere deres hverdag og komme ud af kriminalitet.”

Rapporten viser, at knap hver sjette af de unge i kriminelle grupper ønsker at være med i en bande, mens kun 2 pct. svarende til hver 50. har samme ønske, hvis de ikke er med en kriminel gruppe. Samtidig har unge i kriminelle grupper en meget mere accepterende holdning til kriminalitet end øvrige unge.

Du kan finde rapporten ”Første led i fødekæden? – En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper” her.

 

Risiko for rekruttering til bandemiljøet

De unge i en kriminel gruppe har for eksempel meget hyppigere end andre unge begået hærværk og vold, båret ulovlig kniv eller været i besiddelse af et ulovligt våben eller endog været involveret i narkotikahandel. Disse unge har generelt en højere kriminalitetsfrekvens end selv deres alvorligt kriminelle jævnaldrende, og de har begået flere forskellige former for kriminalitet.

Rapporten viser også, at unge i kriminelle grupper, ofte færdes på gaden i de sene aftentimer og i miljøer med kriminalitet og rusmidler, samt at de kan opleve at blive stigmatiseret på grund af det område, de bor i, eller fordi de tilhører minoritetsgrupper. De unge i kriminelle grupper søger dermed først og fremmest et ”medlemskab” af en gruppe. Grupperne kan tilbyde de unge en identitet og et livsindhold.

Regeringen har gjort en stor indsats for at bekæmpe ungdomskriminalitet. Blandt andet blev der i efteråret 2010 præsenteret en samlet plan til bekæmpelse af ghettoerne og socialt isolerede parallelsamfund. Et blandt mange initiativer i planen er målrettet kriminalpræventiv rådgivning i udsatte boligområder og indførelsen af en ordning, hvorefter førstegangstilfælde af mindre alvorlig kriminalitet ikke længere giver en plet på straffeattesten for unge under 18 år med mindre den unge begår ny kriminalitet (læs planen ”Ghettoen tilbage til samfundet”).

I efteråret 2009 lancerede regeringen desuden en omfattende plan for en styrket indsats mod ungdomskriminalitet med en række kriminalpræventive initiativer, herunder forsøg med helhedsorienterede gadeplansindsatser i udsatte boligområder og misbrugsbehandling og støtte til unge i Kriminalforsorgens institutioner (læs mere om planen ”Ny start” her).

 

Baggrund om rapporten

Rapporten bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.886 folkeskoleelever i 7. – 10. klasse på skoler, der er beliggende i socialt udsatte boligområder i Storkøbenhavn, og dels på en interviewundersøgelse med 40 lokale aktører, der kender og arbejder med de unge i områderne. Gennem spørgeskemaundersøgelsen afgrænses og undersøges de unge i kriminelle grupper, mens der via interviewene opnås indsigt i de unges kontakt med og mulige rekruttering til organiserede bander.

De unge i spørgeskemaundersøgelsen er inddelt i fire kategorier: Lovlydige, småkriminelle, alvorligt kriminelle og unge i kriminelle grupper.

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser: 

  • I alt 13 pct. af de 1.886 unge, der har besvaret spørgeskemaet, indgår i kriminelle grupper.
  • Disse 13 pct. står for 56 pct. af al den kriminalitet, som samtlige af de unge i undersøgelsen erkender at have begået.
  • De unge i kriminelle grupper har altså en langt større kriminalitetsfrekvens end andre unge.
  • De unge i kriminelle grupper adskiller sig især markant fra de øvrige unge, ved at de langt hyppigere har begået hærværk og vold, hyppigere har båret ulovlig kniv eller været i besiddelse af et ulovligt våben og hyppigere har været involveret i narkotikahandel.
  • De unge i kriminelle grupper har desuden hyppigere end de øvrige unge deltaget i gruppeslagsmål og gadeuroligheder, ligesom de hyppigere har været i konflikt med politiet.
  • De unge i kriminelle grupper afskiller sig endvidere markant fra de øvrige unge, ved at de giver udtryk for en meget mere accepterende holdning til kriminalitet.
  • De unge i kriminelle grupper skiller sig på ovennævnte punkter ikke kun ud i forhold til alle øvrige unge i undersøgelsen, men også alene i forhold til unge, der har begået alvorlig kriminalitet, men som ikke indgår i kriminelle grupper.

 

Sammenlignes de unge i kriminelle grupper med de øvrige unge er følgende forhold forbundet med en øget risiko for at indgå i kriminelle grupper: 

  • At have svage prosociale værdier, dvs. ikke at tage afstand over for norm- og regelbrud.
  • At have mange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler.
  • At færdes hyppigt i høj-risikomiljøer, dvs. på offentligt tilgængelige steder uden at foretage sig noget, være sent ude om aftenen eller om natten og komme på værtshuse, diskoteker mv. 
  • At have forældre, der holder ringe opsyn, dvs. at de kun sjældent har kendskab til, hvor de unge er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme.
  • I en sammenligning med unge, der har begået alvorlig kriminalitet, men som ikke indgår i kriminelle grupper, er det særligt forhold vedrørende de unges livsstil og opsynet fra forældrene, der har betydning.
     

Journalister kan kontakte presserådgiver Emil Melchior på 4037 6737.