Ny politidirektør i Københavns Vestegns Politi

Hendes Majestæt Dronningen har efter indstilling fra justitsminister Lars Barfoed udnævnt statsadvokat Kim Christiansen til politidirektør i Københavns Vestegns Politi på åremål i 6 år med virkning fra den 1. juni 2011.

Kim Christiansen har siden 2006 været statsadvokat for Nordsjælland og Københavns Vestegn. Han har herudover bl.a. været politimester i Kalundborg og vicestatsadvokat hos Statsadvokaten for København mv.

 

Kim Christiansen er født den 15. september 1959.