Forurettede får lettere adgang til erstatning

Justitsminister Lars Barfoed har modtaget en betænkning fra Retsplejerådet, der på en række områder foreslår, at forurettede i straffesager skal have nemmere adgang til at forfølge erstatningskrav mod tiltalte.

Justitsminister Lars Barfoed har modtaget Retsplejerådets betænkning om behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Adhæsionsprocessen). Betænkningen er et delresultat af Retsplejerådets generelle gennemgang af den civile retspleje.

Retsplejerådet peger på, at en forbedring af forurettedes stilling kan ske ved tre overordnede tiltag. For det første ved at udvide forurettedes muligheder for at få afgjort civile krav mod tiltalte under straffesagen. For det andet ved at et civilt krav automatisk kan overføres til behandling som civilt søgsmål, hvis kravet ikke afgøres under straffesagen. For det tredje ved at tilrettelægge sagsforløbet, så generne ved at have været offer for en forbrydelse mindskes.

 

Justitsminister Lars Barfoed siger:

”Regeringen har i de senere år gennemført en række lovændringer, der har haft til formål at forbedre retsstillingen for borgere, der er ofre for en forbrydelse.

Jeg er derfor meget glad for at have modtaget Retsplejerådets betænkning, som indeholder en række forslag til at lette forurettedes muligheder for at forfølge erstatningskrav mod tiltalte under straffesager.

Betænkningen vil nu blive sendt i høring, og jeg vil se frem til at modtage høringssvar fra interesserede parter.”

 

Til baggrund

De gældende regler i retsplejeloven om adhæsionsprocessen fører i praksis ofte til et resultat, der ikke lever op til hovedformålet om at tage hensyn til forurettede. I mange tilfælde afgøres et civilt krav mod tiltalte som følge af forbrydelsen således ikke under straffesagen, og den forurettede henvises til i stedet at anlægge et civilt søgsmål om kravet. I praksis anlægges sådanne civile søgsmål dog som hovedregel ikke. Dette kan bl.a. skyldes, at den forurettede ikke kan overskue selv at skulle anlægge en sag om erstatningskravet, eller at forurettede anser det for udsigtsløst at inddrive et tilgodehavende hos tiltalte og derfor ikke ønsker at bruge tid og penge på at anlægge et civilt søgsmål.

Retsplejerådet har på denne baggrund haft til opgave at overveje, om de gældende regler i retsplejeloven om påtale af civile krav under straffesager (adhæsionsprocessen) bør gøres mere fleksible med henblik på at lette forurettedes muligheder for at forfølge civilretlige krav mod tiltalte. Retsplejerådet har tillige haft til opgave at overveje behovet for at tillade, at krav mod forældremyndighedsindehaveren kan behandles under en straffesag mod en person under 18 år.

Retsplejerådets formand, landsretspræsident Bjarne Christensen, har den 12. januar 2011 afleveret betænkning nr. 1522/2010 om reform af den civile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Adhæsionsprocessen)) til justitsminister Lars Barfoed. Retsplejerådet foreslår heri bl.a.:

  • To grundlæggende betingelser skal være opfyldt for, at et civilt krav kan behandles under straffesagen. For det første skal kravet være opstået i forbindelse med et forhold, der under straffesagen skal påkendes af retten efter de straffeprocessuelle regler. For det andet skal kravet kunne behandles uden særlige beviser eller andre processuelle skridt, der medfører en væsentlig forlængelse af straffesagens behandling, eller at straffesagens behandling på anden måde kompliceres eller vanskeliggøres. 
  • Udvidelse af den personkreds, der kan fremsætte civile krav under straffesagen.
  • Formalisering af fremgangsmåden for at indbringe civile krav for retten, navnlig så der skal anvendes en særlig blanket i forbindelse med kravenes indbringelse for retten.
  • Udvidelse af beføjelserne for forurettedes advokat, så advokaten som noget nyt får en lovbestemt adgang til at føre bevis i retten, herunder afhøre tiltalte og vidner, om forhold af betydning for det civile krav. Advokaten skal fortsat have adgang til at indbringe det civile krav for retten, nedlægge påstand og argumentere (procedere) med hensyn til det civile krav.
  • Forurettede, der har fået beskikket en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a, får mulighed for at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte (flertallets forslag).
  • Retsplejelovens bestemmelse om ensretningsprincippet indsnævres. I modsætning til i dag vil det herefter være muligt at afgøre strafspørgsmålet og det civile krav i hver sin retning, f.eks. hvor strafansvar forudsætter forsæt og erstatningsansvar forudsætter uagtsomhed (culpa).
  • Betingelserne for at nægte at behandle civile krav under straffesagen skærpes, så der fremover skal mere til for at udskyde civile krav fra straffesagen.
  • Retten skal overføre civile krav, der nægtes behandlet under straffesagen, til behandling som civilt søgsmål, hvis den forurettede anmoder om det, og de foreliggende oplysninger om kravet giver grundlag for en sådan behandling.
  • Der skal indføres kæreadgang for afgørelser om behandling af civile krav, der er truffet i forbindelse med straffesagen.
  • Udtrykkelig bestemmelse om, at civile krav under visse betingelser kan afgøres, selvom tiltalte er udeblevet.
  • Udtrykkelig bestemmelse om, at civile krav kan behandles i forbindelse med genoptagelse af straffesagen.
  • Den forurettede skal ikke betale retsafgift for et civilt søgsmål om et krav, der er udskudt fra straffesagen, medmindre udskydelsen kan bebrejdes den forurettede, eller den senere civile sag omfatter andre krav end det udskudte krav.
     

Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 2, der indeholder en sammenfatning af Retsplejerådets overvejelser og forslag.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til presserådgiver Emil Melchior (tlf. 4037 6737) eller fg. kontorchef Mette Undall-Behrend (tlf. 7226 8790).