Bekymring for vold og kriminalitet i bund

Befolkningens bekymring for vold og kriminalitet har ikke været lavere, siden man begyndte at foretage målinger tilbage i 1985. Det skriver MetroXpress i dag på baggrund af en ny analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler til MetroXpress:

”Der er ingen tvivl om, at retspolitikken har været medvirkende til at gøre danskerne mere trygge. Efter politireformen har vi fået dømt flere kriminelle. Samtidig har vi udbygget det forebyggende arbejde.”

Du kan finde analysen fra Justitsministeriets Forskningskontor her og omtalen i MetroXpress her.