Visitation: Ikke nødvendigt at ændre danske regler

Presseudtalelse vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Gillan og Quinton mod Storbritannien, dom af 12. januar 2010.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 12. januar 2010 dom i en sag om visse regler i den britiske antiterrorlovgivning. Efter de pågældende regler har det britiske politi mulighed for at foretage visitationer i såkaldte visitationszoner med henblik på at søge efter genstande, der kan anvendes i forbindelse med terrorisme. Det er efter de britiske regler ikke et krav, at der foreligger en konkret mistanke i forhold til de visiterede personer.

Menneskerettighedsdomstolen fandt, at de britiske regler var i strid med konventionens krav om, at der skal være tilstrækkelig præcis lovhjemmel til at foretage sådanne indgreb.

Efter at Justitsministeriet har analyseret dommen, udtaler justitsminister Lars Barfoed følgende:

”Justitsministeriet har nu analyseret dommen og vurderet forholdet til de danske regler.

Det er rigtigt, at de britiske og danske regler ligner hinanden på en række punkter, men der er også væsentlige forskelle. Det gælder navnlig det forhold, at det efter de danske regler – i modsætning til efter de britiske regler – er et krav for etablering af en visitationszone, at der efter en konkret vurdering anses at være en forøget risiko for, at nogen i det pågældende område foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv eller helbred. I vurderingen skal bl.a. indgå, om der på det pågældende sted tidligere er foretaget strafbare handlinger, og om disse har tidsmæssig sammenhæng med beslutningen om at etablere en visitationszone.

Dommen kan således ikke direkte overføres på den danske ordning, og jeg finder derfor ikke, at den gør det nødvendigt at ændre reglerne.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Justitsministeriet har orienteret politikredsene om dommen. Ministeriet har samtidig benyttet lejligheden til at fremhæve, at politilovens regler – i overensstemmelse med lovens forarbejder – bør anvendes på en sådan måde, at den tidsmæssige og geografiske afgrænsning af en visitationszone er reel, og at en beslutning om at etablere en visitationszone kun træffes, hvis det efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder findes, at der er grund hertil.”