Ingen aftaleretlige problemer ved digital aftaleindgåelse

Digital aftaleindgåelse og handel giver ikke særlige aftaleretlige problemer. Det konkluderer udvalget om retsvirkningerne af digital signatur m.v.

Justitsminister Lars Barfoed har i dag modtaget en beretning fra udvalget om retsvirkningerne af digital signatur m.v.

I beretningen konkluderer udvalget, at de gældende aftaleretlige regler giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for at løse de spørgsmål, som elektronisk aftaleindgåelse og handel kan give anledning til. Udvalget stiller derfor ikke forslag om lovændringer.

Justitsminister Lars Barfoed siger:

”Elektronisk aftaleindgåelse og handel bliver stadig mere udbredt, og det er derfor med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at de eksisterende aftaleretlige regler efter udvalgets opfattelse giver domstolene et godt grundlag for at løse de spørgsmål, som elektronisk aftaleindgåelse og handel kan give anledning til.”

Med afgivelsen af beretningen om elektronisk aftaleindgåelse og handel har udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv. afsluttet sit arbejde.

Udvalgets beretning vil nu blive sendt til interesserede parter.

Beretning nr. 1517/2010

 

Baggrund

Udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv., der blev nedsat i 1998, har tidligere afgivet betænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav i lovgivningen og betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger.

De spørgsmål, som udvalget ifølge sit kommissorium er anmodet om at overveje, og som ikke er behandlet i de foregående betænkninger, er navnlig spørgsmålet om, hvorvidt der ved digital kommunikation kan opstå særlige problemer med hensyn til anvendelsen af aftalelovens regler, bl.a. om virkningen af, at en meddelelse er kommet frem eller er kommet til modtagerens kundskab.

Udvalget har i den forbindelse lagt til grund, at de former for aftaleindgåelse, som udvalget særligt skal vurdere, er dem, hvor aftaler indgås via internettet og andre åbne netværk, uanset om opkoblingen sker via fast forbindelse eller trådløst, uanset om kommunikationen foregår via en browser, et mailprogram eller et andet program, og uanset om man i daglig tale vil omtale den anvendte terminal som en computer, en mobiltelefon eller noget helt tredje, idet de teknologier, som hidtil har haft forskellig fremtrædelsesform, smelter mere og mere sammen.

Udvalget har valgt at afgive en beretning frem for at afgive en omfattende betænkning. Baggrunden herfor er, at konklusionen på udvalgets overvejelser er, at de gældende aftaleretlige regler giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for på tilfredsstillende måde at løse de spørgsmål, som elektronisk aftaleindgåelse og handel kan give anledning til, således at udvalget ikke har grundlag for at stille forslag om ændringer i disse regler.

Hovedspørgsmålet om, hvorvidt digital kommunikation skaber særlige aftaleretlige problemer, er behandlet i beretningens afsnit 6, der indledes med, at udvalget giver udtryk for det generelle synspunkt, at det er ønskeligt, at lovgivningen ikke alene i videst muligt omfang sidestiller papirbaserede og digitale meddelelser og kontrakter, men at lovgivningen også er teknologineutral, således at domstolene kan tage nærmere stilling til lovreglernes anvendelse i forhold til de problemer, der måtte opstå, efterhånden som den tekniske udvikling fører til nye fænomener og indretninger.

Den gældende ulovbestemte sondring mellem tilbud og opfordring til at gøre tilbud (eller med et mere moderne udtryk: markedsføring) er efter udvalgets opfattelse egnet til at finde anvendelse, uanset om kommunikationen sker i papirform eller elektronisk.

Udvalget er endvidere af den opfattelse, at aftalelovens regler om tidspunkterne for fremkomst og kundskab af påbud og tilbud kan anvendes af domstolene uden hensyn til den anvendte kommunikationsteknologi, og at de således også kan anvendes ved digital kommunikation.

Endelig har udvalget drøftet, om der eventuelt kunne være behov for at indsætte en særlig regel i aftalelovens kapitel III om ugyldige aftaler med henblik på at sikre, at brugere har tilstrækkelig mulighed for at rette tastefejl. Udvalget finder imidlertid ikke behov for en sådan bestemmelse om ugyldighed, hvor en løftegiver ikke har haft mulighed for at rette tastefejl, idet retstilstanden efter udvalgets opfattelse allerede svarer til den, der ville følge af en sådan ugyldighedsregel.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressechef Troels Krog (tlf. 7226 8408) eller kontorchef Joachim Kromann (tlf. 7226 8710).