Indisk indenrigsministerium bekræfter udleveringsbetingelser

Det indiske indenrigsministerium bekræfter alle de danske betingelser for udlevering af en dansk statsborger til strafforfølgning i Indien.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

”Departementschefen for det indiske indenrigsministerium har i dag bekræftet, at Indien vil overholde alle de betingelser, som Danmark har stillet i forbindelse med Justitsministeriets beslutning om at udlevere en dansk statsborger til Indien. Det gælder også betingelsen om, at den pågældende efter en eventuel straf vil skulle afsone i Danmark.”