Ægtefælleskifteudvalgets to betænkninger afleveret

Justitsminister Lars Barfoed har modtaget betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifte mv. og nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven fra formanden for Ægtefælleskifteudvalget, højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen.

Ægtefælleskifteudvalget har haft til opgave at overveje reglerne om opløsning af formuefællesskabet mellem ægtefæller. Udvalget har på baggrund af sine overvejelser udarbejdet et udkast til en ny lov om ægtefælleskifte mv., der skal erstatte og udbygge de mere sparsomme bestemmelser i lov om fællesboskifte.

Udvalget har desuden haft til opgave at se på behovet for ændringer eller justeringer af dødsboskifteloven. Ægtefælleskifteudvalget foreslår i den forbindelse mindre ændringer af de gældende regler om skifte af dødsboer.

Justitsminister Lars Barfoed siger:

”Jeg er meget glad for at have modtaget Ægtefælleskifteudvalgets betænkning om ægtefælleskifter mv.

Betænkningen er ventet med stor interesse, ikke mindst fordi de gældende regler fra mange sider er blevet kritiseret for at være sporadiske og for ikke at løse de processuelle problemer, der opstår, når et bo skal deles efter separation eller skilsmisse.

Lovgivningen om ægtefælleskifte har meget stor praktisk betydning for mange mennesker, som befinder sig i en svær situation. Jeg hilser det derfor velkomment, at udvalget på en række punkter lægger op til at smidiggøre og forenkle procedurerne. Det er også kærkomment, at udvalget i betydeligt omfang har haft fokus på, at fremtidens ægtefælleskifter skal kunne afvikles hurtigt og relativt billigt for de implicerede parter.

Jeg er også glad for at modtage betænkningen om revision af dødsboskifteloven, der har karakter af et ”serviceeftersyn” af loven. Jeg har med tilfredshed noteret mig, at den gældende dødsboskiftelov i praksis stort set fungerer godt, og at udvalget alene foreslår mindre justeringer og præciseringer af de gældende regler om skifte af dødsboer.

Betænkningerne vil nu blive sendt i høring, og jeg vil se frem til at modtage høringssvar fra interesserede parter. Jeg forventer at fremsætte lovforslag på grundlag af Ægtefælleskifteudvalgets forslag i næste folketingssamling.”

 

Baggrund

Langt de fleste ægtefæller med fælleseje skifter i dag privat, hvis ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse. Årsagen hertil er efter manges mening, at det offentliges tilbud om bistand til, at ægtefæller kan få delt deres fællesbo efter separation og skilsmisse, er for dyrt og ineffektivt.

Ægtefælleskifteudvalget har taget udgangspunkt i, at det fortsat bør være hovedreglen, at ægtefællerne selv står for delingen af fællesboet ved formuefællesskabets ophør, men at der er behov for en hensigtsmæssig bistand til de ægtefæller, der ikke selv kan blive enige om opdelingen af boet efter en separation eller skilsmisse.

Udvalget foreslår, at der indføres en særlig lov om ægtefælleskifte, der erstatter og udbygger de mere sparsomme bestemmelser herom i den gældende lov om fællesboskifte. De væsentligste forslag til ændringer af den gældende lovgivning er:

  • Ordningen bygger grundlæggende på et samspil mellem skifteret og en autoriseret bobehandler, hvilket svarer til den gældende dødsboskifteordning.
  • Skifteretten skal varetage den indledende vejledning og undersøge, om der er mulighed for forlig mellem de to ægtefæller. Hvis ægtefællerne har behov for mere bistand, skal skifteretten udpege en bobehandler og løse de tvister, der måtte opstå under bobehandlerens arbejde med bodelingen. Skifteretten skal endvidere føre tilsyn med bobehandleren.
  • Selve behandlingen af boet – herunder indsamling af oplysninger, opstilling af aktiver og passiver, udlæg osv. – skal forestås af en autoriseret bobehandler.
  • Tidspunktet for formuefællesskabets ophør rykkes frem fra datoen for afgørelsen om separation eller skilsmisse til datoen for statsforvaltningens modtagelse af anmodningen om separation eller skilsmisse.
  • Ægtefæller, som begge har negativ bodel, skal fremover kunne få det offentliges bistand til at skifte.
  • Ægtefæller, der skifter privat, skal have bedre mulighed for at få bistand af det offentlige, idet enhver af dem kan indbringe en enkelttvist for skifteretten, få sagkyndig vurdering af aktiver osv.
  • Ugifte samlevende og ægtefæller med særeje, der har sammenblandet deres økonomi, skal have samme muligheder som ægtefæller med fælleseje til at få bistand af skifteretten og en bobehandler. Også interessentskaber og andre boer vil kunne benytte sig af skifterettens bistand.
  • Udgifterne ved at benytte ordningen ændres fra de gældende høje skifteafgifter til en betaling af vederlag til bobehandleren og mere beskedne skifteafgifter. Hermed vil ægtefællerne få større indflydelse på, hvad bistanden skal koste, idet de kan søge at begrænse tidsfor­bruget hos bobehandleren til det nødvendige.

Der henvises i øvrigt til kapitel 2 i betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifte mv., der indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag.

Læs betænkning nr. 1518/2010 om ægtefælleskifte mv.

I sin anden betænkning foreslår udvalget en revision af reglerne i lov om skifte af dødsboer fra 1996. Forslaget, der bygger på erfaringerne med lovens anvendelse i praksis, indeholder alene mindre ændringer. Revisionen er foretaget, så der i videst muligt omfang er parallelitet mellem reglerne for dødsboskifte og fællesboskifte.

Der henvises i øvrigt til kapitel 1.3 i betænkning nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven, der indeholder et resumé af udvalgets forslag.

Læs betænkning nr. 1519/2010 om revision af dødsboskifteloven

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til pressechef Troels Krog (tlf. 7226 8408) eller kontorchef Christina Toftegaard Nielsen (tlf. 7226 8790).