Uafhængig myndighed til behandling af klager over politiet

Udvalg foreslår uafhængig myndighed til behandling af adfærdsklager over politiet og efterforskning af straffesager mod politipersonale.

Formanden for Udvalget om behandling af klager over politiet, landsdommer Svend Bjerg Hansen, har i dag afleveret udvalgets betænkning om behandling af klager over politiet til justitsministeren. 

Udvalget foreslår, at der oprettes en ny uafhængig politiklagemyndighed, der skal undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager). Den nye myndighed skal endvidere efterforske dels eventuelle strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten, dels alle tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Det vil efter udvalgets forslag stadig være anklagemyndigheden (statsadvokaterne og Rigsadvokaten), der skal tage stilling til tiltalespørgsmålet i straffesager mod politipersonale. 

For så vidt angår dispositionsklager lægger betænkningen op til, at det fortsat skal være politiet, der skal tage stilling til dispositionsklager med klageadgang til Rigspolitiet. Det kan f.eks. være meget generelt prægede ledelsesmæssige dispositioner f.eks. om, hvordan politiets ressourcer skal anvendes, eller generelle overvejelser af operationel/polititaktisk karakter f.eks. om, hvorvidt der skal anvendes politihunde eller tåregas ved en bestemt lejlighed. Udvalget foreslår dog, at politiklagemyndigheden kan behandle en dispositionsklage, hvis den har en naturlig sammenhæng med en adfærdsklage eller en klage over eventuelle strafbare forhold. 

Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler: 

"Jeg er meget glad for at have modtaget udvalgets bestænkning, som indeholder et gennemarbejdet forslag til nye regler på området. Det er for mig meget vigtigt, at der i befolkningen er fuld tillid til, at sager om politipersonale behandles sagligt og korrekt – og inden for rimelig tid. Udvalgets betænkning vil nu blive sendt i høring, og jeg vil herefter i lyset af høringssvarene tage stilling til spørgsmålet om et kommende lovforslag på området."

 

Til baggrund

1. Udvalget om behandling af klager over politiet blev nedsat af justitsministeren i december 2006. Udvalget fik til opgave at foretage en gennemgang og vurdering af den gældende ordning med behandling af klager over politiet og behandling af straffesager mod politipersonale.

Ved et tillægskommissorium af 6. august 2008 anmodede Justitsministeriet udvalget om i forbindelse med gennemgangen og vurderingen af den gældende ordning tillige at gennemgå og vurdere, om også spørgsmålet om klager over politiets dispositioner uden for strafferetsplejen bør indgå i et eventuelt nyt klagesystem.

2. Udvalget foreslår, at der oprettes en ny myndighed – Den Uafhængige Politiklagemyndighed – der skal overtage statsadvokaternes opgaver efter retsplejelovens kapitel 93 b med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).

Den nye myndighed skal endvidere overtage statsadvokaternes opgave efter retsplejelovens kapitel 93 c med at efterforske dels eventuelle strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten, dels alle tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Det vil efter udvalgets forslag derimod stadig være anklagemyndigheden (statsadvokaterne og Rigsadvokaten), der skal tage stilling til tiltalespørgsmålet.

Det foreslås, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal ledes af et råd, der betegnes Politiklagerådet, og af en direktør. Udvalget foreslår, at formanden for Politiklagerådet skal være landsdommer, og at de øvrige medlemmer skal være en advokat, en universitetslærer i retsvidenskab og to repræsentanter for offentligheden.

Udvalget finder i lyset af forslaget om et særligt Politiklageråd ikke grundlag for at opretholde et særligt kontrolorgan i form af et politiklagenævn.

For så vidt angår dispositionsklager lægger betænkningen op til, at det fortsat skal være politiet, der skal tage stilling til dispositionsklager med klageadgang til Rigspolitiet. Det kan f.eks. være meget generelt prægede ledelsesmæssige dispositioner f.eks. om, hvordan politiets ressourcer skal anvendes, eller generelle overvejelser af operationel/polititaktisk karakter f.eks. om, hvorvidt der skal anvendes politihunde eller tåregas ved en bestemt lejlighed.

Udvalget finder, at sådanne spørgsmål af politifaglig og ressourcemæssig karakter også fremover bør afgøres af politiet. Samtidig foreslår udvalget dog, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan behandle en dispositionsklage, hvis den har en naturlig sammenhæng med en adfærdsklage eller en klage over eventuelle strafbare forhold.

I kommissoriet er det nævnt, at udvalget skal være opmærksomt på vigtigheden af den tid, som det tager at behandle klager over politiet, og udvalget anmodes om at overveje forslag, der kan bidrage til en hurtig sagsbehandlingstid.

Udvalget gennemgår på den baggrund bl.a. de initiativer, der de seneste år er taget for at forkorte sagsbehandlingstiden. Udvalget foreslår i relation til straffesager mod politipersonale bl.a., at der i retsplejeloven indsættes en bestemmelse om, at en anmelder af et strafbart forhold mod en polititjenestemand – hvis der ikke inden 1 år er truffet afgørelse i sagen – skriftligt skal underrettes om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffet afgørelse i sagen. Hvis en polititjenestemand er sigtet i sagen, skal den pågældende ligeledes efter 1 år underrettes om sagens stilling. 

I relation til adfærdsklager foreslår udvalget, at der indsættes en bestemmelse om, at adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid. Udvalget foreslår endvidere, at der også i adfærdsklagesager indføres en underretningspligt, således at der skal gives underretning til klageren og til den polititjenestemand, der er klaget over, hvis der ikke inden 6 måneder er taget stilling til klagen.

Udvalget anbefaler endvidere, at der i retsplejeloven indsættes en særskilt bestemmelse om afvisning af klager, hvor det er åbenbart, at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en undersøgelse.

Udvalget foreslår, at adgangen til at afslutte adfærdsklager ved en samtale mellem klageren og en overordnet polititjenestemand – den såkaldte notitssagsbehandling – udvides og lovreguleres.

Endelig foreslår udvalget en anden fremgangsmåde ved behandlingen af erstatningskrav fra personer, der er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, eller fra nære pårørende til en person, der er afgået ved døden under de nævnte omstændigheder.

Der kan i øvrigt henvises til betænkningens kapitel 2, der indeholder en sammenfatning af udvalgets overvejelser og forslag.

3. Udvalgets betænkning om behandling af klager over politiet kan læses her.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til kommunikationschef Sandy French på telefonnummer 72 26 84 08 eller konsulent Anne Fode på telefonnummer 72 26 85 51.