Redegørelse om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir

Justitsminister Lene Espersen har i dag modtaget Rigsadvokatens supplerende redegørelse om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir i medfør af grundlovens § 78.

Justitsminister Lene Espersen har i dag modtaget Rigsadvokatens supplerende redegørelse om eventuel opløsning af Hizb-ut-Tahrir i medfør af grundlovens § 78. 

Det er Rigsadvokatens vurdering, at der ikke aktuelt er grundlag for at rejse en sag om forbud mod foreningen.

Det skyldes, at der ikke er grundlag for at antage, at foreningen har et ulovligt formål. 

Det kan heller ikke lægges til grund, at foreningen virker ved ulovlige midler. Enkeltstående strafbare forhold begået i foreningsregi er således ikke tilstrækkeligt til et forbud, og det forhold, at foreningens talsmand to gange er dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 b, kan derfor ikke begrunde en forbudssag. 

Der er dog efter Rigsadvokatens opfattelse anledning til en skærpet opmærksomhed i forhold til foreningen. Rigsadvokaten finder derfor, at der bør iværksættes en ordning, hvorefter rigsadvokaturen fra politikredsene løbende modtager indberetning om forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod foreningen. Herudover vil Rigsadvokaten anmode Politiets Efterretningstjeneste om løbende orientering om relevante oplysninger om foreningen med det formål løbende at vurdere, om der måtte være grundlag for at overveje en forbudssag.  

Justitsminister Lene Espersen udtaler:

”Rigsadvokaten har vurderet en række nye oplysninger om Hizb-ut-Tahrir, som er kommet frem siden den tidligere undersøgelse fra 2004. På baggrund af disse oplysninger har Rigsadvokaten vurderet, at der ikke aktuelt er grundlag for at indlede en forbudssag. Det vil derfor være i strid med retsplejeloven og med det grundlæggende princip om anklagemyndighedens objektivitet at rejse en forbudssag. 

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg intet har til overs for organisationens synspunkter. Men vi lever i et demokrati, og i Danmark har vi forenings- og ytringsfrihed – også for de organisationer, hvis synspunkter vi tager stærkt afstand fra. Det er dét, der adskiller os fra den slags totalitære styreformer, som Hizb-ut-Tahrir agiterer for. 

Jeg vil samtidig gerne understrege, at Rigsadvokatens vurdering ikke betyder, at Hizb-ut-Tahrir nu er fredet. 

Jeg er helt enig med Rigsadvokaten i, at der er behov for en skærpet opmærksomhed i forhold til foreningen. Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at Rigsadvokaten fremover indhenter oplysninger fra politikredsene og Politiets Efterretningstjeneste om foreningens virksomhed med det formål løbende at vurdere, om der er grundlag for at forbyde foreningen.”    

Rigsadvokatens vurdering og konklusion fremgår af afsnit 9.

Direkte link til redegørelsen i pdf-format